Fortsæt til indhold
Indland

Klimatopmøde holder fast i lidt af en illusion

Analyse: Er det allerede "game over" for målsætningen for også dette års klimatopmøde, der stædigt fastholder, at temperaturen ikke må stige mere end 1,5 grader. Og hvorfor holder man så fast i den?

»Vi må gå sammen om at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 grader og arbejde hårdt for at holde 1,5 grader-målet i live.«

Med denne målsætning holder det egyptiske formandskab på klimatopmødet i Sharm el-Sheikh, der nu går i gang, hårdnakket fast i, hvad der ifølge de fleste klimaforskere allerede er en illusion: at fastholde målsætningen fra Paris-aftalen, som stadig sætter spillereglerne for verdens klimaindsats. Men hvorfor?