Tidligere PET-chef: Findsen er stigmatiseret for livet

Sagen mod FE-chef har konsekvenser for både chefen og efterretningstjenesterne. Det mener tidligere PET-chef.

Artiklens øverste billede
Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere chef i PET. Arkivfoto: Simon Fals

Ganske vist er Lars Findsen torsdag sat på fri fod af Østre Landsret efter mere end to måneders varetægtsfængsling.

Men den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er allerede stigmatiseret for livet.

Det vurderer Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere chefkriminalinspektør i Politiets Efterretningstjeneste (PET), hvor også den hjemsendte FE-chef Findsen tidligere har arbejdet.

Bonnichsen er i dag foredragsholder og forfatter.

- Det er en tragedie. Lars Findsen er nu stigmatiseret for livstid. Jeg kan ikke se nogen som helst muligheder i det offentlige regi.

- Man har gjort alt for at ydmyge den person – lige fra en fuldstændig meningsløs anholdelse i Københavns Lufthavn, som om han var på vej med en stak papirer til russerne eller andre fjendtligt indstillede magter, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Lars Findsen blev anholdt i lufthavnen 8. december 2021, da han landede efter en arbejdsrejse i Nordmakedonien. Han er sigtet for at have lækket statshemmeligheder, hvilket han nægter sig skyldig i.

Han har siddet varetægtsfængslet siden 9. december og frem til 17. februar, hvor tre dommere i Østre Landsret vurderede, at han skulle løslades.

Selv om de ikke mener, at der er grundlag for fortsat fængsling, mener dommerne, at der er begrundet mistanke om, at han har overtrådt straffelovens paragraf 109 stk. 1 ved at røbe statshemmeligheder.

Den tidligere PET-chef siger, at han er lykkelig over beskeden om Findsens løsladelse. En løsladelse, som han ser som et nederlag for anklagemyndigheden og et svaghedstegn i sagen mod den hjemsendte FE-chef.

Hans Jørgen Bonnichsen understreger, at han ikke er bonkammerater med Findsen, som han senest mindes at have talt med i 2006. Han kalder dog hele sagens forløb for amatøragtig og spår, at den får konsekvenser for efterretningstjenesters og journalisters arbejde.

- Jeg gad nok se den chef i politiafdelingen eller i en efterretningsafdeling, som fremover vover at tale baggrund med jer (journalister, red.). Han vil sidde inderst inde og frygte, at han vil blive udsat for telefonaflytninger.

- Den her sag har på mange måder vidtrækkende konsekvenser, som også en af departementscheferne har sagt. Man har ikke været i stand til at tænke to skridt frem. Desværre, siger han.

Han mener, sagen burde være stoppet af justitsministeren langt tidligere – eventuelt ved at have kaldt Findsen ind, fortalt ham om mistankerne mod ham og tilbudt ham en anden stilling.

- Så ville ingen have lidt skade. Den bemyndigelse har man, og den har man benyttet i andre tilfælde. Det ved jeg helt konkret, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Lars Findsen har været hjemsendt siden august 2020. Selv om han er løsladt, er han stadig sigtet i sagen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.