Styrelse advarer mod at tage planter med hjem fra ferien

Det kan være en katastrofe for dansk natur, hvis planter fra feriemålet har uønskede skadedyr og bakterier.

Artiklens øverste billede
Fremmede planter ser måske flotte ud, men det er ikke en god idé at tage dem med hjem fra ferien, advarer Landbrugsstyrelsen. På billedet ses en fakkellilje (Kniphofia uvaria), der oprindeligt kommer fra Sydafrika, men nu er blevet indført mange steder i verden. Arkivfoto: Toby Hudson/Wikimedia Commons

Det er igen blevet muligt at rejse sydpå til mange feriemål.

Og en plante fra feriestedet kan virke som et oplagt minde om en uforglemmelig ferie.

Men det er en dårlig idé, lyder advarslen fra Landbrugsstyrelsen.

- Netop nu er mange danskere på vej ud at rejse, og her kan det være fristende at tage en plante med hjem. Men det er altså en dårlig idé, siger enhedschef Kristine Riskær fra Landbrugsstyrelsen.

Selv om planten ser sund og rask ud, kan den bære på bakterier og sygdomme, vi ikke ønsker herhjemme, lyder forklaringen.

- Planterne kan nemlig bære på skadelige bakterier, virus, biller eller svampesygdomme, som ikke kan ses med det blotte øje, siger Kristine Riskær.

Det er lovligt at medbringe planter til privat brug, når man rejser inden for EU.

Dog er der særlige regler for planter, som er truet af udryddelse. Det gælder for eksempel de fleste kaktusplanter og orkidéer, der er forbudt at importere eller kræver en særlig tilladelse.

Men selv om det altså i vidt omfang er lovligt at medbringe planter på rejser i Europa, er det ifølge Landbrugsstyrelsen en dårlig idé at gøre det.

- Der er mange regler på det her område, og derfor er vores råd også, at man skal undgå at tage planter med hjem fra sin ferie.

- Hvis man er det mindste i tvivl om reglerne, så lad hellere være. Man kan nemlig risikere at indføre insekter og plantesygdomme, der kan være en katastrofe for vores natur, siger Kristine Riskær.

Hvis man alligevel vil have planter med hjem, er det ifølge styrelsen vigtigt, at man er opmærksom på reglerne og kender risikoen.

Hvis planten slæber skadedyr eller uønskede sygdomme med, kan det ifølge Landbrugsstyrelsen være næsten umuligt at bekæmpe dem effektivt.

Hvis man rejser til Danmark fra et land uden for EU, gælder der særlige regler.

Her skal planter, frø, frugt og snitblomster følges af et særligt plantecertifikat fra oprindelseslandet.

Certifikatet skal dokumentere, at planterne er fundet fri for alvorlige skadegørere.

Disse frø og planter fra lande uden for EU skal også kontrolleres ved ankomsten til Danmark.

De fælles EU-regler om indførelse af planter blev indført i december 2019.

- Vi har kunne mærket det i starten af 2020, men så kom coronakrisen i foråret 2020. Det betød, at der ikke var mange, der rejste, og der var ikke mange fly i luften.

- Derfor kommer vi på banen nu, hvor danskerne nu skal ud og rejse igen, forklarer Kristine Riskær.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.