Forsker frifundet for injurier efter debatindlæg om kvælstof

En udtalelse om kvælstofudledning fik Bæredygtigt Landbrug til at sagsøge vandmiljøforsker Stiig Markager.

Artiklens øverste billede
Retten i Hillerød har behandlet sagen mod Stiig Markager, som er blevet frifundet for anklager om ærekrænkelser. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Krænkede forsker Stiig Markager danske landmænds ære, da han skrev et debatindlæg om kvælstofudledning i 2019?

Var hans udsagn usandt, og overskred han ytringsfrihedens grænser ved at skrive indlægget, som blev bragt i Berlingske?

Det har Retten i Hillerød taget stilling til i en injuriesag mod professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet.

Sagen var anlagt af lobbyorganisationen Bæredygtigt Landbrug.

Fredag har retten afsagt dom i den opsigtsvækkende sag - og afgørelsen er faldet ud til Stiig Markagers fordel. Han frifindes for alle anklager.

Sagen drejer sig om følgende udsagn:

- Den mængde kvælstof, som tilføres havet, er steget 700 tons pr. år siden 2010, (data fremgår af rapporten Vandløb 2017) efter at der er korrigeret for udsving i nedbør. Stigningen er statistisk signifikant.

Det var en ærekrænkende og ukorrekt påstand, mente Bæredygtigt Landbrug, som efter offentliggørelsen af indlægget i Berlingske anlagde en privat straffesag mod Stiig Markager.

Kvælstof er skadeligt for vandmiljøet og udledes primært fra landbruget. Netop derfor er spørgsmål om kvælstofudledning tæt knyttet til landbruget.

Men modsat Bæredygtigt Landbrug mener Retten i Hillerød ikke, at Stiig Markagers påstand om stigende udledning af kvælstof var udokumenteret.

Retten skriver i sin begrundelse for dommen, at professorens udtalelse var baseret på en forskningsanalyse af data.

Desuden var påstanden fremsat i forbindelse med den offentlige debat til en ”berettiget varetagelse af en væsentlig samfundsmæssig interesse”.

Endelig mener retten ikke, at Markagers debatindlæg kunne anses for at være møntet på Bæredygtigt Landbrug og organisationens medlemmer.

- Professorens udtalelse var derfor ikke egnet til at krænke nogens ære, skriver Retten i Hillerød i sin begrundelse for dommen.

Stiig Markagers udsagn bygger på den årlige miljørapport Novana, som Aarhus Universitet laver for Miljø- og Fødevareministeriet.

Forskeren kom frem til sin påstand om en kvælstofstigning på 700 ton per år ved at lave beregninger på rapportens bagvedliggende data.

Frifindelsen af Stiig Markager kommer kort tid efter, at medlemmer af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance antændte en debat om forskeres ret til og mulighed for at udtale sig offentligt om deres forskningsfelt.

Eksempelvis er migrationsforskning blevet beskrevet som pseudovidenskab og aktivisme, og navngivne forskere er blevet kritiseret af politikere fra Liberal Alliance og Dansk Folkeparti for at være politisk farvede.

Retten i Hillerød lægger i sin afgørelse netop vægt på, at det er vigtigt, at forskere deltager i den offentlige debat og deler deres viden.

- Retten bemærkede, at universiteterne har forskningsfrihed, og at forskningsresultaterne skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet.

- Universiteterne skal desuden udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat, skriver retten i sin afgørelse.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.