Professor forklarer: Derfor er udledning af spildevand i Øresund et problem

Hvad dækker begrebet urenset spildevand egentlig over? Og hvorfor er det et problem, at København Kommune har tilladt, at den slags vand udledes direkte i Øresund? En del af forklaringen skal findes i årstiden. Det forklarer professor i havbiologi Stiig Markager.

Artiklens øverste billede
Spildevandsudledningen er nu rykket til efteråret. Arkivfoto: Jens Dresling

»Mange vil gerne bade i Øresund, og jeg synes, det er ekstremt ulækkert, at folk bogstavelig talt skal svømme i andre folks lort. Ekstremt ulækkert.«

Sådan proklamerede Jakob Næsager, medlem Teknik- og miljøudvalget i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, som reaktion på, at Teknik- og Miljøforvaltningen i kommunen havde givet grønt lys til udledningen af 290.000 kubikmeter urenset spildevand fire kilometer ude i Øresund.

Hvis man bare kunne gøre det om vinteren, så vurderer jeg, at det ikke er det store problem. Men det er dumt at gøre det nu. Det var dårlig planlægning.

Stiig Markager, professor i havbiologi, Aarhus Universitet

Vandet skulle være udledt over fem dage fra 24. maj, men efter hård kritik fra både eksperter og miljøminister Lea Wermelin, er udledningen nu udskudt til efteråret. Men hvad er det egentlig for noget vand, der skal udledes? Og hvorfor er det et problem?

Det har Jyllands-Posten spurgt professor i havbiologi ved Aarhus Universitet Stiig Markager om.

Hvad er urenset spildevand?

»Det er så at sige lort og lagkage. Det er det, man afleverer i toilettet, det er det, man skyller ud i sin køkkenvask, og når man går i bad. Det indeholder selvfølgelig noget organisk stof, altså det vi nu er gjort af. Og så indeholder det nogle næringsstoffer, blandt andet kvælstof og fosfor og tungmetaller og rester fra medicin. Eksempelvis indeholder det østrogen, som stammer fra kvinders brug af p-piller,« fortæller han og spildevandet.

Stiig Markager forklarer, at det vand, der er planer om skal udledes i Øresund, kun har været i gennem, hvad han kalder en »grovsortering.«

»Det har kun været igennem det mekaniske filter – en slags grovsortering – der i princippet ikke fjerner andet end toiletpapir og lignende. Det er kun de der helt store ting, man kan se med det blotte øje, som fjernes,« forklarer han.

Dermed indeholder vandet stadig næringsstoffer som fosfor og kvælstof.

Mens kritikken den seneste uge har haglet ned over beslutning har medier flere steder sammenlignet de 290.000 kubikmeter vand med, hvad der svarer til 193 fyldte svømmehaller. Men Stiig Markager mener ikke, at udledningen og mængden i sig selv er et problem.

Problemet opstår snarer i timingen.

»Det er ikke et problem, når man kun udleder det i fem dage. Det er lidt en storm i et glas vand. Det, der kan være kritisk er fosforindholdet i udledningen, men det svarer kun til 0,5 procent af det, der samlet set udledes i Øresund på et år. Det er ikke noget, som man ville kunne mærke på økosystemet,« siger han og uddyber, hvad han ser som det egentlige problem:

»Det, der var dumt, var tidspunktet. For udledningen ville påvirke badevandskvaliteten, og det er jo nu, at folk bader, roer i kajak og bruger vandet på alle mulige måder. Det ville man nok kunne håndtere ved at forbyde badning et par dage. Men det er andet er, at det organiske stof vil komme ud som slam og lægge sig på havbunden. Og der vil det bruge ilt. Vi går ind i måneder, hvor der naturligt er lave iltkoncentrationer i Øresund, så man tager noget af ilten i havet på et kritisk tidspunkt.«

»Derudover er næringsstofferne i udledning et problem, da de skaber algevækst. Algerne har lige nu brugt alle næringsstofferne fra i vinters, der er masser af lys, og derfor vil nye næringsstoffer give en stor algevækst. Hvis man ventede til december, ville der ikke være så meget lys, ikke meget algevækst og næringsstofferne fra spildevandet ville nå at drive langt væk inden lyset kom tilbage.«

Er det meget at udlede 290.000 kubikmeter spildevand?

»Ikke til et område som Øresund, for der er en hel del strøm. Hvis man bare kunne gøre det om vinteren, så vurderer jeg, at det ikke er det store problem. Men det er dumt at gøre det nu. Det er dårlig planlægning.«

Hvilke mængder skal man op på, for at det bliver et problem?

»Man kan sige, at al udledning af næringsstoffer, hvad enten det er fra spildevand eller landbruget, bør minimeres mest muligt. I stedet bør rensningsanlæggene fokusere på, at optimere deres rensning. Og så er det vigtigt at sige, at hovedparten af de næringsstoffer, som det danske havmiljø modtager, kommer fra landbruget,« fastslår Stiig Markager.

Teknik- og Miljøudvalget i kommunen har nu igangsat en ekstern undersøgelse for at finde ud af, hvorfor kommunen til at starte med gav tilladelse til udledningen samt om tilladelsen kan trækkes tilbage.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.