Fortsæt til indhold
Indland

Livsfarligt fyrværkeri fundet i boligkvarter i jysk by

Sprængningseksperter blev tilkaldt for at fjerne det farlige fyrværkeri.

En politipatrulje har fundet livsfarlige krysantemumbomber i et kælderrrum på Ådalsvænget i Esbjerg, skriver Ekstra Bladet.

Forsvarets sprængningseksperter måtte tilkaldes for at fjerne tre bomber og et ikke nærmere opgivet antal kanonslag.

»Vi måtte banke døren ind. Beboeren ville ikke åbne for os. Bomberne kan rasere en hel opgang eller for den sags skyld slå et menneske ihjel. Det har vi desværre set flere eksempler på,« fortæller politikommissær Henrik Berg fra Lokalpolitiet i Esbjerg til Ekstra Bladet.

Politiet havde sikret sig en ransagningskendelse, inden ordensmagten bankede på på adressen.

Fyrværkeriet kan være købt i udlandet med henblik på videresalg, da der blev fundet e-mails og bestillinger på beboerens computer.