Fortsæt til indhold
Indland

Vinden driller: Passer Storebælt med forsigtighed

Morgentrafikken kan med fordel blive afviklet i adstadigt tempo.

Sund og Bælt, der står for både Storebæltsbroen og Øresundbroen, advarer på Twitter om kraftig vind ved Storebælt.

Derfor frarådes kørsel med vindfølsomme køretøjer, og hastighedsgrænsen på broerne er sat ned til 80 km/t.

Sund og Bælt advarer vindfølsomme køretøjer mod at køre over Storebælt, når vindstyrken når stiv kuling (15 m/sek) og vindretningen går på tværs af broen - det vil sige nord/syd.

Vindfølsomme køretøjer kan være eksempelvis bil med anhænger/campingvogn, lastbiler med begrænset last, busser og varebiler.

Advarslerne forventes ophævet kl. 10.00.