»Bum, så gik livet i stå«
Det er et af verdenshistoriens største, arkæologisk fund, der i de næste seks måneder kan ses på Moesgaard Museum i Aarhus. En af ankerkvinderne bag udstillingen er den 62-årige museumsinspektør Pauline Asingh.
Pauline Asingh synes selv, at hun har gravet det, som hun skal grave.
»Jeg er kommet ind fra pløjejorden. Nu er jeg glad for at arbejde med udstillinger og brede fortællingerne ud,« siger hun.
Men får den 62-årige arkæolog og museumsinspektør et tilbud at bruge en uge i Pompeji, den romerske by i Napolibugten i Italien, som sammen med nabobyen Herkulanum…