Stemmen er dyb, dræven og jysk, og du kan høre den for dit indre øre
Matchday: Morten Bruun har skrevet en bog om fascinationen af engelsk fodbold, om at tage toget til stadion og begive sig ud i mængden.
Er der noget om fodbold, som Morten Bruun ikke kan huske?
»Brædstrup? Røde og sorte striber ikke?« siger han, da han hører, at jeg kommer fra en by tæt på Uldum, hvor han er født og opvokset.
Han tilføjer, at Uldum spiller i blåt, og hvis man spørger ham om, hvilke farver Barnsley, Blackburn eller Bournemouth spiller i, kan han det på fingerspidserne.