Annonce
Indland

Historisk forlig udskifter lov med ny aftale for lærere

Forlig indeholder en ny arbejdstidsaftale for lærere, der erstatter lov. Formand håber på ny start for skoler.

Anders Bondo Christensen har tilbragt mange timer i Forligsinstitutionen på det seneste. Fredag kunne han være med til at præsentere en aftale. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Med et indgået forlig i overenskomstforhandlingerne på det kommunale område har landets lærere igen en forhandlet aftale om deres arbejdstid.

Aftalen erstatter den lov, der blev vedtaget af regeringen efter en 25 dage lang lockout i 2013.

- Det er en fantastisk forløsning at kunne sige, at vi nu har en aftale, siger lærerformand Anders Bondo Christensen, der er topforhandler for ansatte i kommunerne.

Arbejdstidsaftalen var genstand for en slutspurt i forhandlingerne natten til fredag mellem ham og kommunernes topforhandler, Michael Ziegler fra kommunernes organisation, KL. 

Det lykkedes altså parterne at blive enige. Detaljerne i arbejdstidsaftalen skal Anders Bondo Christensen fremlægge for sit bagland i Danmarks Lærerforening senere fredag.

Der er indgået forlig for samtlige 500.000 kommunalt ansatte

Det er derfor i første omgang uvist, præcist hvilke vilkår parterne er blevet enige om.

- Jeg skal ned og orientere min hovedbestyrelse og alle kredsformænd, der er kommet fra hele landet. De har krav på at få det at vide frem for at høre løse udsagn i medierne.

- Det har været et meget langt forløb, som de har været tæt involveret i. Derfor har de krav på at høre det først, siger Anders Bondo Christensen.

Lærernes arbejdstid har været en af de helt store knaster, siden forhandlingernes start.

Loven om lærernes arbejdstid blev indført i 2013 - ifølge lærerne med markante forringelser af deres fleksibilitet og tid til forberedelse. 

Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 lykkedes det ikke parterne at blive enige om en ny arbejdstidsaftale, hvorfor loven fortsat regulerer lærernes vilkår.

En af grundene til, at det har været så svært, er ifølge Anders Bondo Christensen, at der grundlæggende har hersket mistillid mellem arbejdsgiverne og lærerne.

- Det har været et stort problem, og jeg håber meget, at det her kan betyde en ny start for skolerne, siger han.

Overblik: Det siger de om kommunalt forlig

Inden forhandlingerne for alvor gik i gang i slutningen 2017 stod en samlet fagbevægelse sammen om at kræve reelle forhandlinger om en arbejdstidsaftale for lærere og undervisere i kommuner og stat. 

Siden udviklede det sig til en musketered, hvor fagbevægelsen blandt andet stod samlet bag et krav om en nyarbejdstidsaftale til lærerne.

På statens område forhandler arbejdsgivere og lønmodtagere fredag videre i Forligsinstitutionen.

Forliget på det kommunale område gælder for de kommende tre år. Det indeholder blandt andet også en lønramme på 8,1 procent og en sikring af betalt spisepause. 

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her