Fortsæt til indhold
Indland

Styrelse bløder op i gebyrsag: Inviterer til dialogmøde, hvor »problemet og mulige løsninger« skal diskuteres

Over 100 vagtlæger har opsagt deres bijob i protest mod et nyt gebyr.

Mange læger er utilfredse med et nyt gebyr, som bliver opkrævet af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Onsdag eftermiddag havde flere end 100 vagtlæger opsagt deres bijob i protest mod, at lægerne fra årsskiftet skal betale et årligt gebyr på ca. 4.000 kroner for at blive registreret som et selvstændigt behandlingssted.

Og samtidig har Praktiserende Lægers Organisation (PLO) kritiseret, at gebyret kan få konsekvenser for lægebestanden generelt.

Derfor har Styrelsen for Patientsikkerhed nu inviteret til et »dialogmøde« om gebyrer, hvor man sammen med PLO og regionerne skal forsøge at finde en løsning på problemet.

Det skete efter sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) onsdag gik ind i problematikken og opfordrede styrelsen til at tage affære.

Gebyret, der er blevet indført ved årsskiftet, skal finansiere et såkaldt risikotilsyn for at styrke patientsikkerheden.

»På grund af sagen om en række vagtlæger, der har opsagt deres stillinger på grund af et nyt gebyr til dækning af tilsynet med sundhedsvæsenet, har Styrelsen for Patientsikkerhed i dag inviteret regionerne og PLO til møde for at kortlægge problemer og mulige løsninger,« lyder det i en pressemeddelelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som blev sendt ud onsdag aften.

Som det ser ud i dag, afhænger gebyrets størrelse af typen af behandlingssted - altså det sted, hvor man i sit bijob udfører behandling. Der er i alt fem kategorier med gebyr på mellem 1.917-10.847 kr.

Gebyret skal betales med tilbagevirkende kraft – altså også for det år, som sluttede i søndags.

Men om Styrelsen for Patientsikkerhed er klar til at ændre gebyret, vides endnu ikke.

”Vi har inviteret til et dialogmøde, hvor vi vil drøfte problemet og diskutere mulige løsninger,” siger Birgitte Drewes, kontorchef i Styrelsen for Patientsikkerhed i pressemeddelelsen.

Mødet skal foregå i den »kommende uge« og både Danske Regioner, PLO og »interessede regioner« er invitere