Danish Crown slår sig op på god dyrevelfærd: Nu beskyldes slagterikæmpen for dyreplageri
Interne dokumenter viser, at Danish Crown i årevis har brugt en religiøs slagtemetode, hvor køer bliver aflivet uden bedøvelse. Det er ulovligt i Danmark. Nu anklages slagterikæmpen, som slår sig op på dyrevelfærd, for dyreplageri og dobbeltmoral.
Udadtil er Danish Crowns løfte klart: »God dyrevelfærd er kernen i vores forretning«.
Men hvert år slagter Danish Crown tusindvis af dyr på kontroversiel vis med en metode, som er ulovlig i Danmark og kan straffes med bøder eller fængsel.