Afgiftsrabat: Ny kurs skaber total forvirring blandt elkunder
En mystisk ekstraregning spreder forvirring blandt elkunderne. I landets elselskaber kimes kundeservice ned, men årsagen skal findes et andet sted.
»Det er sgu da for meget.«
Søren Ishøi er på ingen måde imponeret over et brev med overskriften ”Din elafgift skal genberegnes”, som han netop har modtaget fra sit elselskab.
Skåret ind til benet er budskabet, at den pensionerede it- og telekonsulent afkræves 950,31 kr. i elafgift inden den 2. juni for et elforbrug, som dækker perioden tilbage til den 1. januar 2023.