Salg og køb af en erhvervsejendom kan udskyde skatten
Ved salg af en erhvervsejendom med fortjeneste kan ejeren udskyde beskatningen af denne fortjeneste ved køb af en anden erhvervsejendom. Denne skatteudskydelse betegnes som ”genanbringelse”. Formålet er at give erhvervsdrivende bedre muligheder for at tilpasse virksomhedens ydre rammer til de aktuelle behov. Men en række betingelser skal være opfyldt for at opnå denne gunstige retsstilling.
Fortjeneste ved salg en af fast ejendom beskattes som udgangspunkt efter reglerne i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom - i daglig tale kaldet ”ejendomsavancebeskatningsloven”. Loven omfatter som udgangspunkt alle ejendomme, herunder erhvervsejendomme.
Undtaget fra loven er dog ejendomme anskaffet som led i næring, dvs. købt…