James Mattis afgang understreger nedsmeltningen i Det Hvide Hus

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Alle advarselslamper blinker rødt efter nyheden om, at USA’s forsvarsminister, James Mattis, har taget sin afsked og offentligt ikke lægger skjul på, at det skyldes strategiske uoverensstemmelser med præsident Donald Trump.

Anledning er Trumps beslutning om at trække de omkring 2.000 soldater, som USA har stationeret i Syrien, hjem. Meddelelsen blev givet umiddelbart efter en telefonsamtale med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og angiveligt uden at konsultere forsvarschefen, general Joseph Dunford.

At Trump også har indikeret at ville trække henved 7.000 amerikanske tropper hjem fra Afghanistan inden for få uger – igen uden at have konsulteret Pentagon – bidrager til at forklare, hvorfor James Mattis vælger at gå.

For USA’s allierede i Nato er nyheden den dårligst tænkelige. Mattis, firestjernet general fra marinekorpset, nyder udbredt respekt i Nato-landene og er blevet set som modvægten til den impulsive amerikanske præsident. I sit afskedsbrev understreger Mattis brudlinjerne i forhold til Trump:

»Det er min opfattelse, at vi skal være resolutte og utvetydige i vores tilgang til de lande, hvis strategiske interesser i stigende grad er på kollisionskurs med vores. Det er klart, at eksempelvis Kina og Rusland ønsker at skabe en verden i overensstemmelse med deres autoritære modeller – at opnå vetoret over andre nationers økonomi samt diplomatiske og sikkerhedsmæssige beslutninger – for herigennem at fremme deres egne interesser på bekostning af deres naboer, Amerika og vores allierede. Det er derfor, at vi må bruge alle USA’s magtredskaber i det fælles forsvar. Mine synspunkter om at behandle allierede med respekt og også være klarsynet omkring ondsindede aktører og strategiske konkurrenter er stærke og formet af over fire årtiers engagement i disse emner.«

Beslutningen om at trække de amerikanske tropper ud af Syrien er en gave til ikke blot diktatoren Bashar al-Assad, men også hans allierede, Rusland og Iran.

Tilbagetrækningen er endnu et af de valgløfter, som Trump agter at holde, men at gøre det uden grundige, forudgående konsultationer med USA’s allierede i Syrien og uden at inddrage sin egen forsvarsminister eller militære eksperter er destruktivt. At Trump endvidere begrunder sin beslutning med, at »vi har vundet (krigen) mod Islamisk Stat«, er ”fake news” – mildest talt.

Det er kun en uge siden, at den amerikansk støttede kurdiske milits Syriens Demokratiske Styrker (SDF) befriede den sidste større by, Hajin, der var kontrolleret af Islamisk Stat. Uden amerikansk støtte frygtes SDF ikke blot at ville komme under fornyet pres fra Islamisk Stat, men også fra Tyrkiet, der har truet med at ville anvende magt for at forhindre etableringen af en selvstyrende kurdisk region i det nordøstlige Syrien langs grænsen til Tyrkiet.

USA’s Nato-allierede, heriblandt Danmark, står i den yderst alvorlige situation, at de ikke længere kan stole på den amerikanske øverstkommanderende – præsident Trump.

Donald Trumps irrationelle tilgang til sikkerhedspolitik og åbenlyse intolerance over for kvalificeret modspil har antaget skræmmende proportioner, hvilket fjenderne af den frie, demokratiske verden vil vide at tage bestik af.

Hvordan han vil reagere i en akut sikkerhedspolitisk krise, der kalder på militær indgriben, kan vi i skrivende stund kun gisne om, men den seneste kaotiske udvikling giver grund til at frygte det værste.