Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Lars Mikkelsens pris er også en pris til det høje niveau i dansk drama og skuespil

DR har stor ære af dansk tv-dramas succes, men den gode nyhed er, at andre udbydere nu også markerer sig stærkt med dansksprogede tv-serier.

Selv om Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, fik lykønsket den forkerte Mikkelsen-bror, og kulturministeren Mette Bock fik hyldet ham for rollen som Andreas, så var Lars Mikkelsens Emmy-pris i USA tirsdag for rollen som den plagede præst Johannes Krogh i ”Herrens Veje” en fuldt fortjent anerkendelse. For Lars Mikkelsen er en af de bedste – hvis ikke den bedste – mandlige danske skuespiller. Det har hans mange strålende præstationer overbevist om i årevis, og selv om han måske ikke er helt så kendt som lillebror Mads uden for landets grænser, så har hans præstation i eksempelvis Netflix-serien ”House of Cards” vist, at talentet også holder til at spille over for store verdenskendte skuespillere.

Men Mikkelsens pris var samtidig også en anerkendelse af dansk film og dramas høje niveau. Det er ingen overdrivelse at sige, at dansk film de seneste par årtier har været en stort set ubrudt succeshistorie også i udlandet.

Det er resultatet af talentudvikling på alle niveauer fra manuskriptforfattere over instruktører til skuespillere. I den sammenhæng er det umuligt at komme uden om dansk tv-dramatik, for er der noget, der kan tilskrives en væsentlig del af æren for, at mange danske skuespillere i disse år optræder i store udenlandske film og tv-serier, er det den danske tradition for tv-drama og tv-serier. I den forbindelse er det også svært at komme uden om DR, for i mange år var det DR Drama, der havde den absolutte førertrøje. Serier som ”Borgen”, ”Forbrydelsen” og ”Broen”, der var resultat af et samarbejde mellem DR og SVT, har i den grad brudt igennem i udlandet og været med til at brande Danmark og dansk film.

DR har i sin selvforståelse ment, at dansksproget tv-dramatik står og falder med DR. Sådan er det imidlertid ikke længere. Dansk tv-dramatik har det godt, og faktisk har TV 2 de senere år til dels overtaget førertrøjen.

Det betyder dog ikke, at alt har været fryd og gammen. DR er i public service-kontrakten forpligtet på at levere dansk dramatik, og det har man gjort. Men man er også løbet ind i politiske slagsmål. Serier som ”1864” og til dels ”Borgen”, hvor DF var illustreret af en brovtende Ole Thestrup, mens Sidse Babett Knudsens statsminister var en god og human figur, der lignede et født medlem af De Radikale, udløste kritik fra især DF for at være politiserende. Bedre blev det ikke, da den tidligere dramachef Ingolf Gabold i et interview bekræftede, at man så det som en opgave at fornærme DF. Det udløste straks yderligere politisk vrede og krav om, at man også skildrede dansk kulturarv i DR Drama. Det har man gjort med ”Herrens veje”, og det fortjener ros.

DR har i sin selvforståelse ment, at dansksproget tv-dramatik står og falder med DR. Sådan er det imidlertid ikke længere. Dansk tv-dramatik har det godt, og faktisk har TV 2 de senere år til dels overtaget førertrøjen med en stor satsning på tv-dramatik og -serier. Den netop afsluttede ”Kriger” var en stor succes. ”Badehotellet” ligeså, ”Dicte” voksede sig med tiden stor, ”Nordskov” opnåede stor anerkendelse, og komedieserien ”Rita” blev kult. Senest har man set en gennemkommerciel tv-kanal som TV3 prøve kræfter med drama med serien ”Friheden” og slippe godt fra det. Samtidig skal streamingtjenesten HBO lave ”Pelle Erobreren” som serie, og Netflix laver også dansksprogede serier.

Det er den gode nyhed. Men der er også tale om betalingskanaler. Så hvis der også i fremtiden skal være dansksproget tv-drama for alle, er det vigtigt, at DR formår at holde det høje niveau. Det er institutionen sådan set forpligtet på, og selv om DR’s budget de kommende år skal beskæres med 20 pct., så har licensbetalerne og skatteyderne en berettiget forventning om, at DR leverer drama af høj kvalitet. Så må man i stedet spare på noget andet.


Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.