Giv dog skolen ro

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Selv personer med skyklapper kan ikke være i tvivl om, at et folketingsvalg nærmer sig.

Store annoncer med statsministeren, der fremhæver den antiliberale vækst i det offentlige forbrug. Dansk Folkeparti, der profilerer sin kvindefri ledelse. Socialdemokratiet, der vil tilbage i nærheden af alle for at samle Danmark for at gøre bedre tider gode, eller noget i den retning.

Senest har Liberal Alliance følt et behov for at markere sig med et udspil til revision af folkeskolereformen, selv om den kun har været i kraft i fire år.

Ved præsentationen af folkeskoleudspillet tirsdag erklærede statsminister Lars Løkke Rasmussen, at regeringen »grundlæggende ønsker ro om folkeskolen«.

På den baggrund kan det undre, at regeringen allerede efter så kort tid vælger at ændre på reformen.

Den saglige begrundelse er ifølge undervisningsminister Merete Riisager, at folkeskolelovens § 16 b er blevet brugt langt flittigere end forventet. Paragraffen giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til bl.a. flere voksne i fagundervisningen.

Hvad der var tænkt som adgang til en vis fleksibilitet, har vist sig at være en gummiparagraf, som kommunerne lystigt har gjort brug af. Isoleret set kan dette dog ikke begrunde, at regeringen vil ændre på andre centrale dele af reformen og atter gøre folkeskolen til politisk kastebold.

Den understøttende undervisning har ikke mindst haft til formål at sætte målrettet ind over for svage elever og herigennem forhindre, at hen ved hver femte elev efter ti års skolegang forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne ordentligt. I fjor viste en rapport Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, at i gennemsnit 5,5 pct. af alle elever forlader folkeskolen uden at gennemføre de afsluttende eksaminer.

Der er tale om en national falliterklæring, og intet i regeringens folkeskoleudspil peger i retning af at få de tal bragt så tæt på nul som menneskeligt muligt.

At regeringen vil sætte de naturvidenskabelige fag i centrum må hilses velkommen. Forskning fra Aarhus Universitet har godtgjort, at nye studerende med en solid matematisk ballast klarer sig bedre end andre studerende. De kommer hurtigere gennem studietiden og kan også se frem til at tjene væsentligt mere end andre kandidater fra universitetet. Færre bliver arbejdsløse, og de er arbejdsløse i kortere tid end andre. Typisk får de også de bedst betalte job, og de stiger hurtigere i løn, viser forskningen.

Dermed ikke være sagt, at alle folkeskoleelever skal gøres til matematikgenier, men der er al mulig grund til at styrke indsatsen, som regeringen også lægger op til.

Da et bredt flertal står bag folkeskolereformen, er det ingenlunde givet, at regeringen vil kunne få sit udspil igennem, men dette er heller ikke nødvendigvis hensigten.

Den kyniske kalkule synes snarere at være, at regeringen får sat folkeskolen på dagsordenen i den valgkamp, der reelt allerede er begyndt, hvilket kan være aldrig så legitimt, men det har den ulykkelige konsekvens, at der på ny skabes politisk blæst om folkeskolen i stedet for den ro, som regeringen hævder at ville skabe.

Det er i orden at få præciseret § 16 b, men ellers skal regeringen afvente den evaluering af folkeskolereformen, der er på vej, i stedet for igen at sende folkeskolen ned med stress.