Velkommen til den nye folkeskole

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Sommerferien er slut, og i de kommende dage strømmer tusindvis af børn ind på landets folkeskoler fyldt med sommerferieminder og spændt forventning om det nye skoleår. Sådan er det hvert år. Men i år er det anderledes. Dit barn går i år ind ad porten til en forandret skole.

Den er bedre af flere grunde: For det første bygger den nye skole videre på et stærkt fundament af vores gode folkeskole. For det andet er den skabt og udviklet ved at samle og udbrede de bedste eksempler fra skoler rundt omkring i landet, så de bedste læringsformer bliver en del af alle børns hverdag. For det tredje hviler den nye skole på et stærkt fundament fra international skole- og uddannelsesforskning.

Vi er glade for den nye skole. Det er den mest ambitiøse reform af folkeskolen i nyere tid, og det er unikt, at stort set alle Folketingets partier er enige om, hvilken vej vi vil gå med vores folkeskole. Vi var alle enige om udgangspunktet. Vi ville gøre en god skole endnu bedre ved at løse de udfordringer, som skolen også har: For mange elever forlader skolen uden at kunne skrive og regne godt nok, og forældrenes sociale baggrund har alt for stor betydning for, hvordan børn klarer sig i skolen og dermed også i det videre uddannelsesforløb. Samtidig er der for mange børn, der ikke trives i folkeskolen. Vi er også enige om løsningerne. Dermed er sporene lagt for vores folkeskole i mange år fremover.

Alle skoler har gennem hele foråret arbejdet benhårdt på at omsætte reformen til virkelighed. På de fleste skoler er man langt med arbejdet. Men det kommer til at tage tid, inden reformen er i fulde omdrejninger. Der vil være noget i den nye folkeskole, der skal afprøves og justeres, alt efter hvad der fungerer bedst på den enkelte skole. Det kræver tålmodighed at få den nye skole helt på plads.

Uanset hvad, er vores mål klart allerede fra første skoledag: Alle børn skal blive så dygtige som muligt, og alle børn skal trives bedre i folkeskolen. Gennem bedre og mere undervisning skal elever i fremtidens folkeskole kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. For at nå det mål skal børnene have mere tid til at lære. De yngste elever skal derfor i gennemsnit være i skole til omkring klokken 14 og de ældste i gennemsnit til omkring klokken 15.

Det bliver en anderledes skoledag, hvor der er mere plads til at kombinere leg og læring, teori og praksis, og til også at have fokus på hvert enkelt barns trivsel og motivation for at lære. Det kan eksempelvis være en skole, der arbejder med madkundskab, hvor eleverne skal træffe sunde madvalg og måske selv er med til at producere madvarerne på den lokale gård. Vi ved, at mange børn lærer bedst ved at bruge hænderne i stedet for at læse det på en tavle. Det er også i det lys, at bevægelse får en mere fremtrædende rolle. Mere bevægelse i løbet af skoledagen er ikke blot sundt og sjovt. Det giver også eleverne energi og lyst til at lære mere og frem for alt til at lære bedre. Derfor skal alle børn bevæge sig mindst 45 minutter i gennemsnit hver dag.

Vores ambitioner er store på danske skoleelevers vegne, ligesom skoleledere, lærere, pædagoger og forældre også er ambitiøse på børnenes vegne. Skal vores børn lære mere, skal klassen fungere. Der skal være ro og orden, for så lærer børnene mest muligt, og børnene skal være glade for deres skole, for deres lærere og deres kammerater. Trivsel er helt afgørende for børns udvikling og livsduelighed. I det arbejde er det vigtigt, at I som forældre taler med jeres barn om forholdene i klassen, og at I er i dialog med andre om skolen. Det vil fremme den enkelte elevs læring, trivsel og undervisningsmiljøet i klassen.

Inddragelse kan også ske ved deltagelse i skolebestyrelsen. Vi har afsat penge til at uddanne skolebestyrelsesmedlemmer, så blandt andet de frivillige forældrevalgte repræsentanter kan være med til at løfte folkeskolen de kommende år. Samtidig sætter vi en national indsats i gang, som skal styrke skolernes arbejde med at etablere rutiner, normer og regler, der sikrer et godt læringsmiljø. Vi følger op på elevernes trivsel år for år, så vi kan være sikre på, at vi som politikere skaber de helt rigtige rammer for elevernes udvikling.

Med skolereformen bliver der også bedre plads til at inkludere børn med særlige behov, fordi den længere og mere varierede skoledag giver eleverne mere tid til at lære i det tempo og med de forskellige undervisningsformer, der bedst understøtter elevernes behov.

I den længere skoledag sætter vi derudover især stærkt fokus på dansk og matematik. Når børn klarer sig godt i de to kernefag, klarer de sig også bedre i andre fag. Derfor hæver vi timetallet i begge fag. Vi styrker også sprogfagene. Fra i år skal børnene lære engelsk allerede fra 1. klasse, og så kan de vælge mellem tysk eller fransk fra 5. klasse, ligesom nogle skoler tilbyder et tredje fremmedsprog fra 7. klasse. Hvorfor nu det? Fordi vi lever i en globaliseret verden, hvor kommunikation og samarbejde med omverdenen udvikler sig i lyntempo. Børn hører og opfatter fremmedsprog tidligt og får en masse indtryk af verden uden for Danmark. Derfor skal eleverne blive bedre til at lære fremmedsprog. Vi sætter også fokus på de praktiske/musiske kompetencer med de nye fag håndværk og design samt madskundskab, ligesom musik styrkes. Endelig styrker vi historie blandt andet ved at have oprettet Nationalt Videncenter for Historie og Kulturarvsformidling.

Også det nære samfund omkring os bliver en større del af den nye folkeskole. Med reformen åbner skolen sig mere mod det lokale forenings-, idræts-, kultur- og musikliv. Der er ikke kun tale om et tættere samarbejde i musik- eller idrætsundervisningen. Eleverne kan f.eks. også opfylde deres undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening. Den åbne skole skal bidrage til, at eleverne lærer mere, og sikre, at alle elever stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som det rummer.

Lokale virksomheder og ungdomsuddannelser kommer også tættere på vores skoler med samarbejde i især de ældste klasser. Det giver børnene viden om, hvilke muligheder der er for uddannelse og job. Besøg på virksomheder og adgang til eksempelvis et værksted på den lokale erhvervsskole vil også styrke de innovative evner hos eleverne. Her vil brugen af it være en vigtig medspiller. I den nye skole bruger vi de mange teknologiske muligheder, vi har i dag. It er allerede helt integreret i en række fag på mange skoler. Med reformen udbreder og styrker vi brugen af it. Eleverne skal bruge de mange muligheder, som den digitale verden rummer, for at arbejde kreativt sammen om at løse opgaver.

For elever med særlige talenter giver reformen også flere muligheder for, at de bliver udfordret i deres skolegang. Eksempelvis skal tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse hjælpe med at styrke elevernes faglige niveau ved blandt andet at tilbyde faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, der er tilpasset deres niveau og behov. Skolerne kan også oprette eliteidrætsklasser, og kommunerne kan søge om at oprette særlige talentklasser i musik. Det skal være i orden og accepteret at have et særligt talent, være dygtig og dyrke sine særlige boglige, håndværksmæssige, musiske eller kreative evner.

Skal vi nå vores mål om at gøre alle børn dygtigere, spiller især lærerne, pædagogerne og skolelederne en afgørende rolle for den nye skole. Heldigvis er danske lærere rigtig dygtige. Deres engagement og faglighed er helt afgørende for, at indholdet i den nye folkeskole bliver til virkelighed. Lærerne skal vænne sig til en ny hverdag, men det bliver en hverdag med bedre muligheder for at udvikle deres faglighed. Vi afsætter en milliard kroner til efteruddannelse, og med hjælp fra de nye læringskonsulenter, der tager ud på skolerne og understøtter arbejdet, er grundlaget for en skole med et højt fagligt niveau lagt.

Det vigtigste er, at vi allesammen arbejder i samme rigtige retning, så vi når det mål, vi alle ønsker for vores børn: At de bliver så dygtige og glade for at gå i skole som overhovedet muligt. At de trives. Det er en fælles udfordring at få det til at fungere. Forandringer kræver noget af os. Men med fælles hjælp kan det lykkes. Til gavn for børnene.