Bosætning og det gode liv i fremtiden

Vi søger det gode liv i hverdagen. Naturligvis vil vi gerne på ferie, til fester og kulturelle begivenheder, men det er hverdagen, der spiller den største rolle i livet. Som Dan Turèll udtrykte det: »Jeg holder af hverdagen, allermest holder jeg af hverdagen.«

Hverdagen er arbejdet og kollegaerne, naboerne, det lokale supermarked, børnenes skole og daginstitution, hvor forældre møder hinanden morgen og eftermiddag. Hverdagen er børnene til sport, spejder, fritid i naturen for voksne, fitness eller løbetur. Hverdagen er aftenen i hjemmet, middag med vennerne, legeaftaler om eftermiddagen, vasketøj og rengøring. Hverdagen er forældrene til kaffe, frokost i haven eller et visit i barndomshjemmet.

Det gode liv er, når hverdagen fungerer. God skolegang, pædagoger tager sig af børnene, venner og familien tæt på. Det er sikkerhed i lokalområderne, trafiksikre veje til skole og forudsigelighed.

Unge mennesker vil helst bo i midten af en storby eller større by. Boligens størrelse er ikke så vigtig, hvis den ligger centralt, hvor byens puls kan mærkes. De unge fra 19 til 29 år søger det gode liv i studiebyen med bylivet, caféer og shopping. De ønsker for det meste at være midt i det hele, og det gode liv foregår med studiekammerater og andre unge. Men indkøbsmuligheder, transport i form af busser, tog, metro har også stor betydning. Fritidsmuligheder er attraktive, og de unge vil helst være tæt på det hele. Grønne områder, parker og anden natur tæt på boligen finder de unge også tiltrækkende. Cykelstier og stisystemer samt nærhed til både deres studie/arbejde og til familien tiltrækker også. Tæt med familien er jo svært, hvis man flytter langt efter uddannelse, men de unge lægger stadig vægt på det. Naboerne er ikke vigtige for de unge – det bliver de senere i livet.

Når en ung familie flytter ud af storbyen eller en større by, er deres mål at finde en passende bolig. Vores bosætningsundersøgelser viser, at de ikke er villige til at gå på kompromis med kravene til boligen. De vil hellere gå på kompromis med afstanden til deres arbejde. Familierne er tiltrukket af gode boliger. Selve boligens udformning, størrelse og beliggenhed har afgørende betydning for valget af det sted, man bosætter sig. Boligen skal være stor – meget få søger en minimalistbolig.

Prisen på boligen er også afgørende set i forhold til familiernes indkomst. Faktisk er det sådan, at unge familier vælger at flytte relativt langt væk for at få den størrelse bolig i den kvalitet, de ønsker. Så boligen i sig selv og dens beliggenhed i området har større betydning end afstanden og postnumre i bestemte, dyre kommuner. Hvem har brug for et postnummer, når man kun modtager på e-mail og e-boks?

Beslutningerne i de yngre familier tages efter, hvad de har råd til. Bankernes forhåndsgodkendelse af lånebeløb til boligkøb har forstærket denne udvikling.

Omkring boligen går familierne efter natur, skov (og gerne strand), parker og grønne områder samt legepladser. Familierne med børn er også optaget af gode naboer med børn og at bo tæt på deres venner.

Er børnene flyttet hjemmefra, og er tiden kommet til at flytte, påvirker flere kræfter seniorerne. Gruppen er ikke optaget af café- og nattelivet tæt på boligen, afstanden til arbejde mister betydning, skole og daginstitution spiller heller ikke ind.

Det gør derimod natur, skov, strand, kollektiv transport, gode indkøbsmuligheder, gode naboer og nærhed til familien. Så derfor bliver seniorerne ofte på det sted, de kender. Flytter de, flytter de typisk ind til byen i lejlighed eller ud i sommerhuset langt væk. De rykker til sommerhuskommunerne og storbykommunerne mod centrum.

I de store byer søger de stadig god plads og rolige omgivelser.

Hvor vi flytter hen i landet, er ifølge vore undersøgelser påvirket af en række faktorer. Arbejde og arbejdets geografiske og infrastrukturelle placering er en af de vigtige faktorer. Familiens placering spiller også en stor rolle – især for småbørnsfamilier og for seniorer. Dertil kommer, at et attraktivt bycentrum betyder en del for bosætning i parcelhuskvarterer rundt om dette bycentrum.

Vi ved også, at venner har betydning. Vi vil gerne bo tæt på vennerne og i de samme områder. Hvor man er vokset op og kommer fra, betyder meget. Der er stiafhængighed på boligområdet. Altså afhængighed af den sti, ens liv hidtil har fulgt. Nordjyder vil gerne tilbage til Nordjylland, københavnere til Københavnsområdet og fynboer til Fyn. Det er mest udbredt i omegnskommunerne om København samt i Nordjylland. Begge steder bor en ret stor del af befolkningen tæt på deres barndomshjem. Er man opvokset i parcelhuskvarter, ønsker man sig i højere grad ind i det samme som familiefar eller mor, end hvis man er opvokset i andre boligkvarterer. Geografien er typisk kraftigere påvirket af hendes arbejde end af hans, da kvinder i højere grad end mænd ønsker at bo tæt på deres arbejde. Kvinders transportafstand til arbejdet er betydeligt kortere end mænds. Tidligere historie på boligområdet og familiens hjemsted kan på lignende måde have to forskellige påvirkningsgrader og retninger i et parforhold.

Igennem en årrække har kommunal branding været på mode. Kommuner mener, at de kan lokke nye bosættere til deres område ved at fortælle om dejlighederne i kommunen. Vores undersøgelser viser klart, at man ikke flytter til en kommune, men til et bosætningsområde. I Skanderborg Kommune var fire større områder afgørende forskellige i folks opfattelser. Skanderborg by kendte man, Ry så man som en del af Silkeborg-området, Galten lå godt ved motorvejen og er ikke så dyrt, mens Hørning ses som en del af Aarhus. Det er den samme tendens, vi ser i andre kommuner i landet. Man bosætter sig ikke i en kommune, men i et bosætningsområde.

Danskernes bosætning bestemmes ikke af spektakulære tiltag, kommunal branding eller andre moderne markedsføringstiltag. Vi flytter efter hverdagen. Vi har gennem de seneste 10 år gennemført over 600 dybdeinterview med danskere, herunder rigtig mange om bosætning og boliger. Dertil kommer en række kvantitative undersøgelser. Svaret er klart: Danskerne flytter efter hverdagen.

Vil man som kommune gerne have fremgang i befolkningen via tilflytning og bosætning, er det muligt at gøre det rigtigt frem for at gøre det, mange kommuner elsker – nemlig at fortælle om sig selv. Det rigtige består i at styrke hverdagen for de grupper, man ønsker at tiltrække.

Det betyder, at tilflyttere med børn tiltrækkes ved at skabe gode daginstitutioner og rigtig gode skoler. Sikring af gode trafikforhold i form af veje, cykelstier og mulighed for kollektiv transport spiller også en stor rolle. Gode indkøbsforhold til dagligvarer tiltrækker også. En styrkelse af fritidslivet, sportsklubberne og alle de andre frivillige er også vigtigt.

Det er ikke nye monumenter i form af ’fyrtårne’, stadioner, museer, multimediehuse eller andre massive kommunale investeringer, der skaffer flere tilflyttere. Tværtimod tager det ressourcer fra serviceområder som skoler, pasning og fritid. Det gode liv er i hverdagen, og en styrkelse af hverdagen tiltrækker flere tilflyttere.

Hold af hverdagen, og få flere til at flytte til kommunen!