Fortsæt til indhold
Kronik

Myanmar er fanget i en indre kamp og et internationalt dødvande

For to år siden fjernede militæret Aung San Suu Kyis demokratisk valgte regering i Myanmar. Efter massiv folkelig modstand holdes militæret i dag oppe af militærstøtte fra Rusland og Kina. Vesten har indført sanktioner uden effekt og træder vande i skyggen af krigen i Ukraine.

Helene Maria KyedSeniorforsker, Dansk Institut for International Studier (DIIS)
John NielsenSenioranalytiker, DIIS, tidl. ambassadør i Vietnam, Laos og Myanmar

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Den 1. februar er toårsdagen for militærkuppet i Myanmar. Kuppet har kastet landet ud i en borgerkrigslignende konflikt. Mange tusinde civile er blevet dræbt, fængslerne er fyldt med politiske fanger, og over en million er internt fordrevne. Økonomien har mistet en tredjedel af sin værdi, og millioner af burmesere er sendt tilbage i absolut fattigdom.