Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Understøttende undervisning: alien eller ælling med svanepotentiale?

Forhastede beslutninger giver ofte problemer. Det bør Folketingets politikere minde hinanden om, inden de vælter folkeskolereformen omkuld.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Lige siden folkeskolereformen blev vedtaget, har den været et politisk stormomsust emne, og kritiske spørgsmål fyger jævnligt om ørerne på politikere, skoleorganisationer og praktikere. Senest har regeringen fremlagt et folkeskoleudspil, der bl.a. erstatter store dele af den understøttende undervisning med fagtimer.

Dansk Skoleskak, der har tæt kontakt til over en tredjedel af landets folkeskoler, er af den klare opfattelse, at understøttende undervisning de fleste steder gør præcis det, der var hensigten – nemlig at understøtte elevernes læring og trivsel på nye og anderledes måder, der især kommer de udfordrede elever til gode. Elever, for hvem 10 års traditionel undervisning ikke har kvalificeret dem til en ungdomsuddannelse.

Nye reformer tager tid at implementere, og ingen regnede vel med, at folkeskolereformen skulle være et quickfix. Fire år efter reformen blev indført med historisk bred politisk opbakning synes de fleste skoler og kommuner efterhånden at have godt styr på både bevægelse og åben skole. Understøttende undervisning har derimod givet skolerne større udfordringer, hvilket bl.a. blev understreget i en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i juni 2016.

Forligspartier med fælles bekymring efter skoleudspil: Bliver skolen nu for gammeldags igen?

Her blev det konkluderet, at kun halvdelen af de adspurgte skoleledere havde besluttet et konkret fokus for, hvordan og med hvilket formål den understøttende undervisning skulle anvendes på deres skole. Over en tredjedel af alle landets folkeskoler er medlem af Dansk Skoleskak, og skoleskak er det måske mest udbredte tilbud i understøttende undervisning.

Det er vores erfaring, at på de skoler, hvor man sætter mål og retning for undervisningen ved hjælp af meningsfuldt indhold, har eleverne stor gavn af den understøttende undervisning. For nogle elever er de alternative undervisningsmetoder, der ofte anvendes i rammerne af den understøttende undervisning, faktisk det, der forløser deres udviklingspotentiale – både fagligt og socialt.

De første hårde vindstød i den nuværende debat om folkeskolereformen og understøttende undervisning kom, da statsminister, Lars Løkke Rasmussen, på Folkemødet på Bornholm i juni afslørede, at regeringen overvejede at erstatte understøttende undervisning med såkaldt rigtig undervisning. Med det seneste folkeskoleudspil – der bl.a. byder på forsøgsordninger med nye, mere selvbestemmende skoletyper – viser barometeret ikke længere blæst, men decideret storm.

Få overblikket: Sådan vil regeringen lave om på folkeskolen

Regeringen, anført af undervisningsminister, Merete Riisager, mener altså, at tiden nu er inde til at justere en række af de reformelementer, der angiveligt “fungerer mindre godt”. Det vel at mærke kun godt og vel ét år inden den planlagte evaluering af reformen, og timingen i regeringens udspil er da også blevet talt imod af en bred vifte af skoleorganisationer.

Hver sjette elev forlader i dag folkeskolen uden mulighed for at starte på en ungdomsuddannelse, fordi de ikke har bestået afgangsprøven i både dansk og matematik. Ifølge en undersøgelse lavet af Nationalt Center for Skoleforskning (NCS) mistrives knap hver fjerde elev i folkeskolen.

Folkeskolen er altså udfordret på flere planer. Dansk Skoleskak er i tæt kontakt med tusindvis af elever og hundredvis af lærere og pædagoger fra over en tredjedel af landets folkeskoler.

Fra vores perspektiv er der noget, der tyder på, at det ikke er flere fagtimer, de elever, som efter 10 års skolegang stadig ikke kan starte på en ungdomsuddannelse, har brug for. Det er næppe mere af den såkaldte rigtige undervisning, statsministeren henviser til, der i fremtiden kommer folkeskolens ganske alvorlige udfordringer til livs.

Understøttende undervisning har netop givet skolerne en arena og platform, hvor de kan nytænke undervisningen og gribe elevernes læring an på nye og anderledes måder, der ofte ikke er tilgængelige eller mulige inden for rammerne af de almindelige fagtimer.

På langt de fleste af de folkeskoler, Dansk Skoleskak dagligt er i kontakt med, er det tydeligt, at understøttende undervisning er dén blok på skoleskemaet, hvor lærere og pædagoger har mulighed for at nytænke, hvordan de vil angribe de udfordringer, lige netop deres elever står overfor.

Skoleskak er naturligvis ikke svaret på alle folkeskolens udfordringer. Alligevel er det den undervisningsmetode, rigtig mange skoler griber fat i, når der står understøttende undervisning på skemaet. Det skyldes, at de har fået øjnene op for, at skoleskak gør en positiv forskel for alle eleverne – både fagligt og socialt – men på en anderledes måde end den normale undervisning.

En undersøgelse foretaget af TrygFondens Børneforskningscenter i 2015 fandt frem til, at elever, der fik erstattet én matematiktime om ugen med skoleskak, blev dygtigere til matematik end de elever, der udelukkende modtog almindelig matematikundervisning.

Anders Bondo vil have lærerne med ved forhandlingsbordet

Forskellen i elevernes matematiske kompetencer svarede til en tredjedel skoleårs undervisning i matematik. Alle eleverne blev dygtigere, men især klassernes top- og bundelever havde stort udbytte af skoleskakundervisningen, bl.a. de elever, der ofte keder sig i skolen.

Samtidig viser knap 60 års erfaring med skoleskak i Danmark, at skoleskak netop formår at løfte de elever, der er udfordret i skoledagen – også socialt. På skakbrættet finder mange elever en plads i fællesskabet, ved hjælp af både faglige og sociale succesoplevelser. Det har stor betydning for deres muligheder for og mod på at tage en ungdomsuddannelse efter folkeskolen.

Sæt jer på hænderne for en stund, tænk jer grundigt om, og lav så det bedst mulige træk.

Er skoleskak så det eneste, der dur i understøttende undervisning? Næppe. Ikke alle, men mange veje fører til Rom, og der findes sikkert flere alternative undervisningsmetoder, der kan sikre mål og retning i den understøttende undervisning.

Skoleskak er imidlertid et eksempel på fagligt relevant indhold, der styrker matematiske kompetencer og god skoleopførsel, med klar direkte transfer til den øvrige undervisning. Evidensbaseret, gennemtestet og med opbakning fra engagerede lærere og pædagoger – der ofte finder sammen i et produktivt samarbejde om elevernes læring, når der står skoleskak på skemaet.

Hård kuling rusker nok en gang i folkeskolereformen, denne gang med vindstød af stormstyrke, der truer med at vælte hele eller dele af den omkuld. Dansk Skoleskaks budskab til politikerne er imidlertid klart: Kassér eller minimer ikke en undervisningsform, der faktisk fungerer og er til stor gavn for mange tusinde elevers faglige og sociale udvikling og trivsel – især de elever, vi i dag ikke lykkes tilstrækkeligt med i den traditionelle undervisning.

Betragt undervisningsformen som en ælling med svanepotentiale, frem for en alien uden gang på jord. Med mål, retning og det rette indhold kan undervisningsformen være et vigtigt element i kampen mod de alvorlige udfordringer, folkeskolen står overfor.

Forhastede beslutninger giver ofte problemer på skakbrættet såvel som i resten af livet. Det er blandt det vigtigste, eleverne lærer i skoleskak.

Dansk Skoleskaks opfordring til Folketingets politikere er derfor den samme, som hundredvis af lærere og pædagoger hver dag giver tusindvis af børn og unge, når de underviser i skoleskak på landets folkeskoler: Sæt jer på hænderne for en stund, tænk jer grundigt om, og lav så det bedst mulige træk.

For de skoler, som satser på skoleskak i understøttende undervisning, er der evidens for, at det kommer alle eleverne til gode – uanset om de drømmer om 02 eller 12.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Kampen om skolen
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Om temaet

I 2014 trådte en ny folkeskolereform i kraft, og lærerne fik ændrede vilkår. Dette tema handler om nye tider i folkeskolen.

Tip til historier

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her