Politik

Sådan bliver skoleskemaet ændret med regeringens udspil

Fire år efter den store skolereform, vil regeringen igen ændre skoleskemaet. Få overblikket i grafikkerne her.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var rykket ud på Lillevang Skole i Allerød for at præsentere det nye skoleudspil. Foto: Mads Claus Rasmussen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fire år efter den store skolereform skal der igen laves om på folkeskolen.

Står det til regeringen og dens netop offentliggjorte udspil, skal den understøttende undervisning − en af reformens grundpiller − beskæres.

Anders Bondo vil have lærerne med ved forhandlingsbordet

Nogle af de frigjorte timer skal i stedet veksles til mere fagundervisning i særligt naturvidenskab, mens andre skal bruges på generelt at forkorte alle elevers skoleuge. Alt i alt vil regeringen gøre skoleugen lidt over to klokketimer (svarende til tre lektioner) kortere for de yngste elever fra børnehaveklassen til og med 3. klasse. Og halvanden klokketime kortere for de ældre elever fra 4.-9. klasse (to lektioner).

I grafikkerne her, kan du få et overblik over, hvad regeringens udspil vil betyde for undervisningstiden på de enkelte klassetrin:

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) begrundede ændringerne således på et pressemøde tirsdag:

»Den understøttende undervisning har vist sig at være en stor mundfuld på landets skoler, og både skoler og kommuner har efterspurgt klarere retningslinjer. Samlet set vil vi veksle tre timer ugentligt i understøttende undervisning. De timer skal i stedet bruges på flere fagtimer og til at gøre skoleugen lidt kortere,« sagde hun.

Forligspartier med fælles bekymring efter skoleudspil: Bliver skolen nu for gammeldags igen?

Understøttende undervisning dækker blandt andet over lektiehjælp, motion og bevægelse. Ordningen blev indført som noget nyt med folkeskolereformen, som SRSF-regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti vedtog i 2013.

Reformen forlængede alle elevers skoleuger og indførte krav om 45 minutters bevægelse hver dag. Tanken var at få de elever, som ikke var klassisk skolemotiverede med i undervisningen ved at bryde klasserne op og rykke eleverne ud af klasselokalerne og tilbyde nogle mere varierede skoledage. Egentlig skulle reformen først evalueres og eventuelt ændres til næste år, men regeringen mener ikke, at man skal vente.

Mindre motion og lektiehjælp i skolen: »Det kan vi simpelthen ikke være bekendt«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Giv dog skolen ro
Den kyniske kalkule synes at være, at regeringen får sat folkeskolen på dagsordenen i den valgkamp, der reelt allerede er begyndt.
Debat: Godt skoleudspil fra regeringen
Brian Degn Mårtensson
I stedet for den spøjse mellemvare får børnene således både mere undervisning og mere fri leg.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Kampen om skolen

Debat: Godt skoleudspil fra regeringen

Brian Degn Mårtensson
I stedet for den spøjse mellemvare får børnene således både mere undervisning og mere fri leg.
Forsiden lige nu
Om temaet

I 2014 trådte en ny folkeskolereform i kraft, og lærerne fik ændrede vilkår. Dette tema handler om nye tider i folkeskolen.

Tip til historier

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her