Efter sin største triumf: Wozniackis karriere nærmer sig det fuldendte

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Der har været adskillige ikoniske, danske idrætsudøvere i vores lille lands idrætshistorie. Nogle af dem glemmer vi aldrig, hvis vi var i live, da de var bedst. Var vi ikke det, har vi hørt eller læst om dem.

Jeg tænker her på mænd som Elvstrøm, Michael Laudrup og mere aktuelt Eskild Ebbesen eller kvinder som Camilla Martin, Anja Andersen og Caroline Wozniacki.

Søndag vandt Wozniacki WTA-finalen i Singapore. En turnering som rangeres for sig selv på en placering lige under de fire Grand Slam turneringer, og på sin egen måde er lige så svær at vinde som dem. Det var første gang, at Wozniacki vandt en finale i enten en Grand Slam eller i WTA-finalen i Singapore. Det var karrierens største enkeltstående triumf.

Caroline Wozniacki er naturligvis Danmarks bedste tennisspiller nogensinde, og hun vil skøjte ind i Danmarks Idrætsforbunds (DIF) Hall of Fame, når karrieren, forhåbentlig først om en håndfuld år, er færdig. For mig vil hun til den tid også være en af Danmarks fem mest ikoniske idrætsudøvere i historien og den øverste kvinde på den liste. Det kan ikke være anderledes, når man har været nr. 1 på verdensranglisten i 67 uger, hvilket kun er overgået af otte kvindelige tennisspillere i historien og i et årti har været en af de dominerende spillere i tennisverdenen.

Det er det lange perspektiv. De mere aktuelle ord om Wozniacki lige nu er en enorm beundring af danskeren for hendes præstation i denne uge. Hun maste sine to første modstandere Svitolina og ranglistens nr. 1 Halep ved kun at afgive fire partier i alt over begge kampe. Semifinalen blev vundet efter en fabelagtig kamp mod turneringens, i min overbevisning, næstbedste spiller Karolína Plísková.

I finalen mod Venus Williams spillede Caroline Wozniacki nær ved den perfekte kamp indtil 5-0 i andet sæt. Hun løb, tænkte og spillede på det højest mulige niveau og stækkede dermed taktisk Venus Williams altid truende dominans fra banens centrum. Da Williams pludseligt spillede uden pres og åd fire partier i træk, viste Caroline Wozniacki også, at hun er en af WTA-tourens mentalt stærkeste spillere og har været det i 10 år. Wozniacki brød en af sportens bedste servere, som hun i øvrigt gjorde en håndfuld gange i denne kamp.

Sæsonfinalerne sluttede dermed Wozniackis episke opstigning på verdensranglisten fra at have været nr. 74 i september 2016 til fra begyndelsen af næste sæson at være rangeret som en af verdens bedste og favorit i alle fire Grand Slam turneringer især på hard court i Australien og USA.

Det har hun været før uden at kunne forløse det, men denne finalesejr kan blive karriereforandrende for Wozniacki, som nu har slået fire af verdens bedste spillere på en uge og endelig fuldendte det i en af de største finaler.

Således er Wozniackis karriere også nu så tæt på at være fuldendt som muligt uden at være det. For hun mangler jo at vinde den forbandende Grand Slam titel. Kan hun ramme den kvalitet, hun har vist i denne uge, må den titel vente i 2018, med mindre Serena Williams vender tilbage efter at have født og øjeblikkeligt rammer det topniveau, som gør hende bedre bedre end alle de andre.

For Wozniackis skyld håber jeg, at hun vinder i Melbourne, Paris, London eller New York. Det har hun og karrieren fortjent. Eftermælet har også. Hun lever med det, hvis hun ikke gør, for hun er allerede en af de største, vi nogensinde har haft. Et forbillede så stort og godt for dansk idræt og Danmark som helhed, at mange skylder hende tak. Men lad det ikke være ved dette. Lad Wozniacki sammensætte et 2018, hvor Grand Slam turneringerne er alt og de andre blot bruges til at ramme topformen i de fire store. Indtil da dvæler hun nok ved denne formidable sejr i Singapore, mens vi andre under hende den.