Overfald skriger på mere overvågning – nu
For min skyld kan vi godt gå hele vejen til ansigtsgenkendelse for at få bugt med de kriminelle, der smadrer unge til lirekassemænd.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
I den seneste tid har vi hørt om en række tilfælde af meningsløs vold mod unge mennesker. Eksempelvis i København, hvor en ung mand blev udsat for et groft overfald efter en aften i byen. På en S-togsstation, hvor en gruppe unge umotiveret begik et overfald på en jævnaldrende. I Helsingør er en pige blevet trampet i hovedet af fire drenge. Og jeg kunne blive ved.
De mange voldsepisoder skræmmer både unge og deres forældre. For tænk, hvis ens værste frygt blev til virkelighed? Hvordan ville man have det efter at være blevet slået og trampet i hovedet af en gruppe fremmede? Hvad vil man som mor og far føle, når ens barn ender på hospitalets traumecenter efter umotiveret at være blevet overfaldet af en voldsparat gruppe af unge mænd? Jeg tror, at man vil føle sig bange. Rasende. Og magtesløs.
Der er behov for, at vi siger klart fra. For den slags hører simpelthen ingen steder hjemme. Vi kan ikke sidde på hænderne, mens vores børn bliver overfaldet af grupper af utilpassede unge mænd. I fuld offentlighed, hvor eventuelle forbipasserende ikke tør gribe ind af frygt for egen liv og førlighed. Vi kan og skal ikke acceptere, at der er visse grupper i samfundet, som spreder skræk og rædsel med en opførsel, som ikke hører hjemme i dagens Danmark. Hvis vi ikke handler, risikerer vi, at det bliver endnu værre. Som vi ser det i Sverige. Her bliver unge mennesker ydmyget af indvandrergrupper, hvor de bliver tvunget til at kysse sko og drikke urin. Man tager sig til hovedet over, at den slags kan ske. Der må vi aldrig ende.
Jeg har stor respekt for moren til en af de drenge, som er blevet overfaldet. Hun har arrangeret en demonstration på Christiansborg Slotsplads den 11. marts. Her vil der forhåbentlig troppe mange forældre, pårørende og bekymrede borgere op. Sende et signal til os politikere og til de, som spreder skræk og rædsel i samfundet. Men demonstrationer gør det ikke alene. Vi er nødt til at tage flere redskaber i brug. For selv om kriminaliteten generelt er faldende i Danmark, er antallet af anmeldelser af vold stigende. Selv om det kan have mange årsager, er der noget, som tyder på, at vores unge er udsatte, når de er alene på gaden.
Der er behov for at gøre livet mere surt for gerningsmændene. Politiet og retsvæsen skal have de fornødne redskaber og ressourcer. Straffene skal afspejle voldsmænds afstumpethed. Og vi kommer ikke uden om, at overvågning er et effektivt redskab til at opklare voldsforbrydelser i det offentlige rum. Hvor jeg ville ligge søvnløs over at sende mine 18-årige børn ud i nattelivet, så gør jeg det ikke ved tanken om øget overvågning, som kan hjælpe politiet med at forebygge eller opklare voldsforbrydelser.
Der bør være fuld overvågning på alle banegårde, på steder, hvor de unge færdes, og hvor banderne huserer. Jeg så allerhelst, at overvågningen var med ansigtsgenkendelse for at lette politiets arbejde. Og skulle det vise sig, at gerningsmændene ikke har dansk statsborgerskab, når de bliver fundet og dømt, så skal vi for alt i verden forhindre, at de kan få det. For sådanne mennesker hører ikke hjemme i Danmark. Er det et problem? Tja, kun for dem, der ikke kan opføre sig ordentligt.
Det er helt afgørende, at vi passer på danskerne og får genoprettet trygheden. Unge skal ikke kigge sig over skulderen, når de færdes alene. Forældre skal ikke ligge søvnløse om natten af frygt for, at deres børn bliver overfaldet. Vi skal tage alle tænkelige midler i brug, så det bliver vores unge der hersker i gaderne – ikke de voldsparate og afstumpede grupper.