Spanien krænker EU’s demokrati, to millioner stemmer saboteres

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Wien

I det meget europæiske Strasbourg forventes unionsparlamentet at våge over Europas værdier. Hvori disse formelt består, kan svæve i sommerbrisen. Reelt ved vi det: personlig og politisk frihed, herunder ytringsfrihed og bevægelsesfrihed, retsstatslige tilstande, det enkelte menneske før statsmagten.

Parlamentet gik styrket ud af forårets valg. Men er det så legitimt som påstået? Lever det op til sin egen fordring og selvforståelse? Ikke helt. Parlamentet lader sig kujonere af Spanien, som nægter at legitimere lovligt valgte EU-parlamentarikere. Det udgør en trussel mod EU’s værdigrundlag.

For tiden venter tre catalanske parlamentsmedlemmer på en akkreditering fra Madrid. Uden denne kan de ikke betræde plenarsalen i Strasbourg, uagtet de ifølge Boletín Oficial del Estado, den spanske stats lovtidende, er demokratisk og ordentligt valgt. De kommende uger skal vise, om parlamentet kan og vil løse dette problem, som anses for enestående i unionens historie.

Alle tre – Cataloniens tidligere præsident Puigdemont, tidligere vicepræsident Junqueras og tidligere sundhedsminister Comín – mistænkes i Madrid for at ville et oprør, en påstand, der af tyske, schweiziske, belgiske og skotske domstole er afvist som grundløs. Af de tre befinder Puigdemont og Comín sig i eksil i Bruxelles. Junqueras har sammen med 11 andre catalanske ledere meget snart tilbragt to år i spanske fængsler uden dom.

De er alle indtil en domfældelse at anse for uskyldige, og som sådan kandiderede de til EU-Parlamentet. Puigdemont, Junqueras og Comín blev stemt ind med knap to millioner stemmer afgivet ikke blot af spaniere og cataloniere, men af andre i Catalonien fastboende europæere, blandt dem danskere. Disse stemmer saboteres nu af en såkaldt socialistisk regering i Madrid.

Den hele affære minder mere om Rusland under kommunismen og Sydafrika under apartheid end om en formodet civiliseret europæisk stat i det 21. århundrede. At mange – men ikke alle – parlamentarikere i Strasbourg tøver med at stille sig på siden af deres forfulgte catalanske kolleger slår et skår i parlamentets integritet og EU’s værdier.

Spaniens optræden har ikke blot at gøre med de valgte parlamentarikeres immunitet, herunder den spanske sikkerhedstjenestes gentagne forsøg på at bringe Puigdemont og Comín illegalt tilbage til Spanien, hvor de risikerer op til 25 års fængsel for forbrydelser, som ikke kendes i andre europæiske stater.

Så sent som i forbindelse med EU-Parlamentets konstituering i de første dage af juli – mens omkring 10.000 cataloniere demonstrerede foran parlamentsbygningen – forlød det, at spanske agenter var i Strasbourg for at bortføre Puigdemont til Spanien. Han forblev klogeligt i Bruxelles. Snarere er der tale om, at en politisk usikker klasse i Madrid igen og igen overreagerer med den følge, at alt forværres.

Retsstaten Spanien eksisterer ikke. Spanien forfølger og indespærrer politikere, hvis meninger og holdninger anses for ubekvemme, i det foreliggende politikere, som repræsenterer millioner af catalonieres demokratisk og lovligt udtrykte ønske om en egen republik frigjort af kongeriget Spanien, der erobrede denne ikkespanske nation i det 18. århundrede og siden har behandlet den som en koloni.

Af kommissionen forventer jeg i dette anliggende meget lidt. Kunne mine gamle bekendte fra Strasbourg, nuværende udenrigsminister Jeppe Kofod og Venstres Morten Løkkegaard, mon gøre en indsats i demokratiets tjeneste?