DR-journalist Steffen Kretz understøtter endnu en usand venstrefløjsfortælling

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg har på det seneste været efter DR’s Steffen Kretz, som efter min mening groft misbruger den platform, som han er blevet betroet som USA-korrespondent, til at udtrykke sine egne personlige (og ikke specielt velinformerede) holdninger på radio og tv.

Jeg har i tidligere blogs (her og her) påvist, at Kretz i sin dækning af det amerikanske midtvejsvalg ikke levede op til, hvad man kunne forvente fra en journalist på et public service-medie – eller for den sags skyld fra hvilken som helst journalist, der tager sit fag alvorligt. Her slutter jeg serien af med, hvad der efter min mening er Kretz groveste brud på god journalistisk skik og brug.

I et indslag på P1 gav Kretz denne vurdering af den seneste amerikanske skattereform:

»Hvis vi nu for eksempel tager den skattereform, som republikanerne og Trump fik igennem i december sidste år, så var det også en skattereform, som byggede på den teori, som har været dominerende i amerikansk økonomi i mange årtier, som er, hvis de rige bliver rigere, så vil de sætte gang i økonomien, de vil skabe job, de vil bygge fabrikker, de vil gøre alt muligt, og så vil det gradvist dryppe ned på resten af befolkningen. Men realiteten er, at det gør det ikke. Så de, der bliver rigere, er dem, der er rigere i forvejen, det er dem, der er aktionærer.«

Hvad taler Kretz om her? Han taler om det centrale element i Trumps skattereform, som er en nedsættelse af selskabsskattesatsen, der gennem mange år har været den højeste i OECD-området. Inden skattereformen lå den føderale selskabsskattesats på 35 pct., hvortil kommer delstatssatser på i gennemsnit 4,84 pct. (efter OECDs opgørelsesmetode). Med reformen nedsættes den føderale sats til 21 pct. Altså en markant reduktion.

Men når Kretz påstår, at reformen kun vil gavne aktionærerne, som i forvejen er rige, mens den ikke vil komme almindelige lønmodtagere til gode, så er det ikke en gengivelse af, hvad konsensus blandt sagkundskaben mener. Det er hans eget synspunkt, som han her lufter. Og husk på, at Kretz er journalist, ikke økonom, og derfor uden særlige forudsætninger for at vurdere denne sag.

Mange økonomer ville være stærkt uenige i Kretz’ vurdering, heriblandt økonomiprofessorerne Robert J. Barro (Harvard University), Michael J. Boskin (Stanford University), Glenn Hubbard (Columbia University) og Harvey S. Rosen (Princeton University), som sammen med en række andre økonomer har skrevet et indlæg i Wall Street Journal, hvor de vurderer, at reduktionen af den amerikanske selskabsskat vil give flere investeringer øget velstand.

En af professorerne, Robert Barro, vurderer i en nylig analyse, at effekten af reformen bliver en forøgelse af produktiviteten og lønningerne i industrien med 5 pct.

Herhjemme er produktivitetskommissionen nået frem til det samme. Med kommissionens egne ord: »Der er evidens for, at en skærpet selskabsbeskatning svækker produktiviteten, og at en stor del af skattebyrden dermed overvæltes på lønmodtagerne via en lavere realløn.« Ifølge Produktivitetskommissionen fører lavere selskabsskat altså til flere investeringer, højere produktivitet og højere lønninger.

Det er denne mekanisme, som økonomisk teori beskriver, og som observationer af virkeligheden bekræfter. Derimod er det svært at finde økonomer, som mener, at selskabsskattelettelser virker via den primitive form for ”trickle-down”, som Kretz beskriver: Altså, at når de rige bliver rigere, smitter det af på resten af økonomien, på samme måde som det drypper på degnen, når det regner på præsten. Derimod er det en stråmand, som anvendes i politisk polemik mod lavere skatter, og som en venstrefløjsstråmand imod borgerlige politikere og tænkere (se f.eks. økonomen Thomas Sowells bidende opgør med denne polemik).

Steffen Kretz’ udlægning af sagen er altså ikke særlig veloplyst eller særlig nuanceret. Og fraværet af nuancer understøtter en venstrefløjsfortælling. Enhedslistens Pelle Dragsted betvivler ofte de positive effekter på investeringer og produktivitet af lavere selskabsskat. Socialdemokraten Peter Hummelgaard udkommer med en ny bog på mandag med titlen ”Den Syge kapitalisme”. Jeg har læst og anmeldt den (anmeldelsen bringes i Altinget på mandag). Også Hummelgaard benægter de gavnlige effekter af lavere selskabsskat.

Bemærk, at jeg ikke beskylder Kretz for at være en rød lejesvend eller for bevidst at fremme venstreorienterede synspunkter. Jeg kender ikke hans motiver. Jeg konstaterer bare, at effekten af hans virke som journalist i de konkrete eksempler, jeg har nævnt, er at fremme venstrefløjens synspunkter.

Steffen Kretz er naturligvis berettiget til at give udtryk for sine personlige holdninger, for eksempel i debatindlæg i aviserne eller i en personlig blog. Men når han for licensmidler (og med det nye medieforlig fremover for skatteborgernes penge) bliver betalt for at bedrive public service-journalistik, må vi forvente en nuanceret og tilstræbt objektiv tilgang til stoffet.