<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Så galt kan det gå, når DR-journalister interviewer hinanden

DR’s Steffen Kretz fremmer venstreorienteret myte i den bedste sendetid

Læs også DR-korrespondent Steffen Kretz’ reaktion på denne blog:

Martin Ågerups kritik er polemisk

Samt Martin Ågerups svar:

DR-korrespondent Steffen Kretz fremturer igen med misvisende påstande

Danmarks Radios nyhedsformidling har et problem. Et stort problem, som jeg vil illustrere med udgangspunkt i et konkret eksempel, hvor DR ikke formår at leve op til sin egen målsætning om korrekt og upartisk formidling – et krav, som er yderst rimeligt, al den stund vi alle er tvunget til at betale til DR.

DR’s bestyrelsesformand, Michael Christiansen, mener, at DR er af central betydning for den ”demokratiske mekanisme i Danmark”. Den beror nemlig på ”frie dagblade på den ene side og en stor, kraftfuld public service-organisation på den anden, hvor danskerne kan hente den objektive sandhed, som ikke er farvet af partier eller holdninger”.

At love ”den objektive sandhed” er mildest talt store ord. Og formanden for DR lader også forstå, at DR skulle være bedre til dette end dagbladene, fordi DR angiveligt ”ikke er farvet af partier eller holdninger”.

Men alle journalister, hvad enten de er ansat i DR eller på et dagblad, har jo egne holdninger. Når man skal beskrive udviklingen i en kompleks verden, må man nødvendigvis vælge fra og til, og det er naivt at tro, at dette kan ske alene ved anvendelse af objektive kriterier uden nogen som helst personlige skøn.

Det bedste man kan håbe på fra selv de bedste journalister og medier er tilstræbt objektivitet. Det ved journalisterne også godt. Som professor Morten Skovsgaard fra Center for Journalistik på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet har påpeget, er der hos danske journalister den erkendelse ”at man ikke kan vaske alle holdninger af sig i brusebadet, inden man går på arbejde, og at det derfor er utopisk fuldstændigt at tro, at man kan undgå en påvirkning fra egne holdninger eller værdier. Redskabet er således at ty til journalistiske metoder, der ifølge journalisterne selv kan sikre en høj grad af objektivitet i produktet”.

Det kan man blandt andet gøre ved at lade forskellige personer med relevant viden komme til orde om den samme sag, så den kan blive belyst fra forskellige vinkler.

Hvor god er DR til det sammenlignet med aviserne? Svaret er ret indlysende, hvis man både læser aviser og ser og lytter til DR. Aviserne er klasser bedre til det end DR. I de fleste avishistorier citeres flere forskellige kilder, og ofte kilder, som har forskellige syn på centrale aspekter af det emne, der behandles.

DR er gået en ganske anden vej i deres nyhedsformidling. Her interviewer journalisterne hinanden – og omfanget forekommer mig at være stigende. Det kan være på sin plads, hvis der er tale om en banal gennemgang af fakta i en sag. Men ofte stopper det ikke ved det. I stedet bevæger journalisterne sig ind i lange personlige vurderinger af forhold, som de ofte har ganske ringe indsigt i, eller forhold hvor andre med indsigt ville mene noget andet.

Det er ikke objektivt. Det er ikke engang tilstræbt objektivt. Man kunne vel nærmest kalde den slags nyhedsformidling for tilstræbt subjektivt.

Det er også elendig journalistisk håndværk, som ofte ender med, at DR’s journalister interviewer hinanden om ting, de ikke har ret meget forstand på.

Et eksempel på dette udspillede sig over store dele af DR’s sendeflade for en måneds tid siden i forbindelse med dækningen af midtvejsvalget i USA. DR’s korrespondent i USA, Steffen Kretz, blev interviewet af DR’s egne journalister om uligheden og indkomstudviklingen i USA. Det er kompliceret stof, som en lødig avis ville interviewe en eller flere økonomer om – og vel at mærke ikke tilfældige økonomer men økonomer med særlig indsigt i netop lønudviklingen i USA.

Men på DR lader man sine egne journalister udlægge teksten i stedet. Kretz påstod således på P1-morgen, at ”den nederste del af befolkningen er ikke blevet rigere, de tjener det samme som de gjorde for 40 år siden”. Og ”halvdelen af befolkningen i USA, dem der er lavere middelklasse, dem der er arbejdere, har ikke fået real lønfremgang i 40 år”. Den samme historie blev fortalt i morgenens radioaviser samt i TV-avisen om aftenen – med Steffen Kretz som eneste kilde og sandhedsvidne.

Har Kretz så ret? Nej, det har han ikke. Der er ganske vist visse primært venstreorienterede amerikanske økonomer, som ville skrive under på påstanden, men det store flertal af økonomer, der rent faktisk har arbejdet med dette område - også for eksempel den venstreorienterede Noah Smith - ville være uenige i udsagnet. Smith udtaler således i en podcast, at lønningerne i USA er vokset ”ret robust siden 1970’erne, når man ser på den samlede aflønning og benytter den rette inflationsrate” (min oversættelse).

De undersøgelser, som har vist at indkomsten for den fattigste del af den amerikanske befolkning ikke er steget, er de senere år blevet kritiseret for at være misvisende af en række grunde (se for eksempel her, her, her og her). De underdriver for eksempel den økonomiske vækst for de fattigste og middelklassen, fordi de anvender prisindikatorer, som ikke tager korrekt højde for inflationen. De ser også bort fra dele af lønnen, såsom arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, som er steget meget over de seneste 40 år. Det kunne sammenlignes med at se bort fra arbejdsmarkedspensionerne i Danmark, når man skulle se på lønudviklingen.

Da jeg kontaktede Kretz for at få kilder til hans påstand, sendte han et link til en artikel fra det anerkendte Pew Research Center. I en opdatering på facebook satte han et billede ind med den første figur fra artiklen, som viser, at amerikanernes løncheck ikke er vokset efter inflation. Problemet er bare, at længere nede i artiklen gøres der opmærksom på, at selve lønchecken ikke er hele aflønningen af de ansatte, og at Bureau of Labor Statistics (altså det regeringskontor, der blandt andet beregner lønstatistik) når frem til, at lønningerne er steget 22½ procent siden 2001, hvis man regner det hele med, såsom arbejdsgiverbetalte forsikringer.

Kretz havde altså bare behøvet at læse sin egen kilde til ende for at finde ud af, at historien var mere kompliceret end som så. Jeg kan ikke bebrejde ham, at han ikke læste den til ende eller muligvis ikke forstod pointen. Kretz er en travl mand, der skal dække hele USA for Danmarks Radio. Men netop derfor skal hverken han selv eller DR vælge ham som kilde på noget så kompliceret som en udlægning af reallønsudviklingen i USA. Her må man konsultere eksperter på området. Det er vel ikke for meget forlangt fra en medieinstitution, der modtager milliarder i statsstøtte.

En artikel på den uafhængige og midtsøgende tænketank Brookings hjemmeside opsummerer arbejdet fra en række økonomer, og det bredt anerkendte og uafhængige Congressional Budget Office konkluderer, at gennemsnitsamerikanerens realløn er steget med mindst 30 procent fra 1979 og frem til 2007 og muligvis 40 procent eller mere.

Men den fundamentale misforståelse i Kretz’ fremstilling af sagen er, som jeg ser det, at Kretz går lige fra at citere sin (problematiske) statistik til at tale om en konkret lavtlønnet person, Melanie Blair, som han har besøgt. Blair har ”svært ved at få et godt job med en løn, man kan leve af… Hun har aldrig været på ferie… Her taler vi altså om en fuldtidsansat amerikaner som er en del af den statistik som viser, at USAs økonomi buldrer derudaf, der er stort set fuld beskæftigelse, men hun mærker ikke rigdommen, hun er ikke inviteret med til festen”.

Det forholder sig imidlertid sådan, at den statistik, som Kretz refererer til, slet ikke ser på, hvordan det går for konkrete personer, som han selv lige gjorde. Statistikken sammenligner dem med de laveste indkomster i for eksempel 1979 med dem med de laveste indkomster i for eksempel 2007. Men det er to forskellige grupper af mennesker.

De undersøgelser, som rent faktisk følger konkrete personer igennem deres karriere, finder, at personer med lave indkomster i et givet startår (igen for eksempel 1979) i gennemsnit har en langt større fremgang i deres indkomst i de kommende år og årtier, end personer, der i 1979 havde en høj indkomst. Det samme gælder i øvrigt for Danmark.

Samfundsøkonomien er dynamisk. Personer har typisk lav indkomst, fordi de ikke har så meget joberfaring eller så mange kvalifikationer. Det kan være unge, der lige er kommet ind på arbejdsmarkedet eller indvandrere (som USA i denne periode har haft ret mange af). Så når man sammenligner de lave indkomster i 1979 med de lave indkomster i 2007, har man – lidt forenklet sagt - sammenlignet en gruppe unge samt indvandrere i 1979 med en anden gruppe unge samt indvandrere i 2007. Dem fra 1979 er i mellemtiden blevet ældre, mere erfarne og har derfor typisk også fået en betydelig lønfremgang.

Det passer altså ikke, at velstandsfremgang – økonomisk vækst – kun kommer de rige til gode. Det passer ikke i USA, og der passer ikke i Danmark. Men der er nogle, der elsker denne myte, fordi det dels står som en kritik af vores markedsbaserede samfundsmodel og dels som en kritik af økonomisk vækst. Vi ved alle, hvem det er, der elsker denne fortælling: Det er typisk de venstreorienterede.

Kretz understøttede altså en venstreorienteret myte i den bedste sendetid i P1-morgen, i Radioavisen og i TV-avisen.

Men det bliver værre. Det fortæller jeg om i min næste blog. (link tilføjet efterfølgende)

Opdatering 9. december 2018:
Nu er der så kommet et nyt studie, der sammenfatter litteraturen på området. Det er interessant af flere grunde.

1) For det første er resultatet interessant i forhold til min diskussion med Kretz. Studiet konkluderer nemlig, at medianindkomsten ikke er stagneret men derimod vokset med 40 procent de sidste 40 år (siden 1979). Til ære for Kretz kan jeg i øvrigt oplyse, at kilden er Urban Institute, som normalt betegnes som enten uafhængig eller venstreorienteret tænketank.

2) For det andet viser studiet, hvorfor DR ikke skal interviewe deres egne journalister om den slags. Det er alt for kompliceret. Se på figur 1 i studiet. Her listes en række studier, der alle forholder sig til, hvor meget medianindkomsten er steget i USA, og de når frem til vidt forskellige ting – fra minus 8 procent til over 50 procent. Hvad er korrekt? Kretz burde i det mindste have påpeget, at der er forskellige opfattelser af den sag i stedet for at tro fuldt og fast på et par blogs, han er faldet over i sin research.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017). Han er endvidere vært på podcasten "Samfundstanker".
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
01.03.21, 12:58
Kender Dansk Folkeparti slet ikke antisemitismens historie? Tier og samtykker de andre partiledere? Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
28.02.21, 22:15
De vil skabe revolution, bekæmpe den hvide mand og gøre op med objektiv forkning Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
28.02.21, 16:45
Man blæser én faktor, hvor der er forbedringer, helt ud af proportioner. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
28.02.21, 13:24
Vi afviser dygtige udlændinge. Tænk, at vi har råd til det Læs mere
Af Mikael Jalving
28.02.21, 10:00
Mens de gamle marxister talte åbent om deres hensigter, taler de nye marxister om åbenhed og diversitet, men mener præcis det modsatte. De er uhæderlige, men vandrer gennem institutioner, virksomheder og den akademiske verden. Læs mere
Af Nauja Lynge
26.02.21, 19:22
Heldigvis vil Bertel Haarder få stor indflydelse på vores fremtidige demokrati.   Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
26.02.21, 13:45
Den socialdemokratiske regering er træt og ideforladt. Danmark går i stå, fordi Mette Frederiksen og co. kun kan se begrænsningerne. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
26.02.21, 12:36
Vores børn skal ikke være prøvekaniner i Socialdemokratiets obskure nye samfundskontrakt. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
26.02.21, 05:52
Børn bliver måske ikke så syge af covid-19, men det gør deres bedsteforældre. Læs mere