De spejder stadig efter lyset i Latinamerika

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

I henseende til Latinamerika er det ikke mindst den politiske krise og økonomiske katastrofe i Venezuela, der har haft pressens bevågenhed på det seneste – og med god grund.

Her har vi at gøre med et land, hvor et regeringsparti, som engang vandt valg på retfærdig vis, har fravristet parlamentet den lovgivende magt som reaktion på valgsejr til oppositionen, fyldt domstolene med politiske forbundsfæller og sat næsten alle uafhængige medier ud af spillet.

Oppositionsgrupper øver kun modstand mod styret i form af demonstrationer. Politisk vold har kostet hundredvis af mennesker livet. En samfundsøkonomi, der er stærkt afhængig af vigende olieeksport og præget af ukloge politiske tiltag gennem mange år, har ført til mangel på de mest basale forbrugsvarer, herunder fødevarer og vand.

Flygtninge i tusindvis er strømmet til nabolandene. Meldinger om et mislykket kupforsøg i maj med deltagelse af alle fire værn i det venezuelanske forsvar kom ikke som nogen overraskelse.

Selv om de udfordringer, som andre store lande i regionen står over for, ikke er så alvorlige som Venezuelas udfordringer, er det imidlertid tydeligt, at tiltagende problemer og vrede i befolkningen er blevet fællestræk i Latinamerika.

I Argentina blev Mauricio Macri valgt til præsident i 2015 på et løfte om brede økonomiske reformer med det formål at åbne landets økonomi for udenlandske investeringer og kickstarte den økonomiske vækst efter mange år med høj inflation og økonomisk isolation.

Til at begynde med forsøgte Macri gradvist at justere Argentinas økonomi, men en underliggende mangel på tillid hos investorerne forsvandt ikke. I år kom det til et voldsomt pres på landets valuta, peso, i april, da en stigning i afkastet på amerikanske statsobligationer fik investorer til at trække penge ud af nye vækstmarkeder.

Det tvang Macri til at bede Den Internationale Valutafond (IMF) om hjælp. Inflationen er steget. IMF vil give Macri en vis rygdækning til at kunne gennemføre økonomiske reformer, der vil føre til yderligere stramninger over for borgerne, men han kommer formentlig til at bøde for det, for vælgerne valgte ham til at befri Argentina for utrættelige kreditorers krav.

Han står nu over for flere demonstrationer og en opposition, der har fået nyt mod. Valget næste år tegner til at blive yderst kontroversielt.

Mexicos voksende problemer er nu kulmineret i et betydningsfuldt valg og en jordskredssejr til Andres Manuel Lopez Obrador, som er den første ”venstreorienterede” præsident, der er blevet valgt siden 1930’erne. Resultatet har været under opbygning i årevis.

Korruption inden for det offentlige, herunder historier, der har omfattet familien til den afgående præsident, Enrique Pena Nieto, har gang på gang fundet vej til medierne. Antallet af mord har antaget rekordomfang på landsplan, og der har været banderelateret vold selv i regioner, hvor det ikke har været almindeligt.

Bevæbnede narkobander har købt og truet sig til kontrol med hele byer i nogle dele af landet, og politikere udfordrer dem på eget ansvar. Ca. 130 betjente blev myrdet under valgkampen i år.

Så er der Mexicos vanskelige nabo mod nord. Donald Trump begyndte at støde Mexico fra sig i sin første tale som præsidentkandidat i 2015. Hans provokerende holdning er fortsat med tvangsgenforhandlingen af frihandelsaftalen Nafta med Mexico og Canada.

Da det blev klart, at Mexico snart ville få en ny præsident med en ny, mere skeptisk offentlig holdning til Nafta, sagde Trump, at forhandlinger om aftalen ville fortsætte ind i 2019.

Mexico og Canada vil stå fast over for Trump. De er overbeviste om, at Trumps parti og bagland vil have, at aftalen fortsætter. Der vil være ganske megen politisk usikkerhed i de fem måneder, indtil Lopez Obrador tiltræder præsidentembedet, og så en hel del mere, når han begynder at ændre mexicansk politik.

Endelig er der valget til oktober i Brasilien, hvis udfald bestemt ikke er givet på forhånd. Brasilien har stået over for sin største korruptionsskandale og største økonomiske afmatning i årtier. Reformer, der skulle rette op på brasiliansk økonomi på langt sigt ved, at de offentlige udgifter blev sænket, har ikke ført det store med sig.

En landsomfattende strejke for nylig blandt lastvognschauffører lammede landet og tvang regeringen til at opgive en plan om at hæve benzinpriserne som reaktion på højere oliepriser. Grov kriminalitet har tvunget regeringen til at give hæren kontrol med store dele af Rio de Janeiro.

Ifølge meningsmålinger er de to største favoritter blandt præsidentkandidaterne en tidligere præsident, der i øjeblikket sidder fængslet på grund af mistanke om korruption (Luiz Inacio Lula da Silva), og en højrefløjssenator og tidligere kaptajn i hæren, der har udtrykt åbenlys beundring for militærstyre og politibrutalitet (Jair Bolsonaro).

En meningsmåling fra juni viste, at 62 pct. af brasilianerne i aldersgruppen 16-24 ville forlade landet, hvis de kunne.

Alle disse lande har stået over for større kriser førhen, men ingen af dem lader til at have kurs mod en lysere fremtid.