Er der flere, der tør sige racehygiejne?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det var en bemærkelsesværdig god og nuanceret udsendelse, der var på DR2 19/10 om Downs syndrom. Der blev kastet et tiltrængt lys ind over det, som har været fortrængt, siden Sundhedsstyrelsen og amterne – uden overordnet politisk indblanding – i 2004 gennemførte, at alle gravide skulle have tilbuddet om fosterdiagnostik, og at det skete ud fra en kold, økonomisk kalkule om besparelse.

Med andre ord: menneskeliv gjort op i kroner og øre.

En bestemt mennesketype måtte ofres på mammons alter. Eller sagt lidt pænere, mere spiseligt: Et liv med Downs syndrom har så lidt kvalitet, at det er bedre tjent med at blive afbrudt (læs: slået ihjel) i tide, og så har vi jo flere penge til at tage os af andre svage. Men hvem kan gøre sig til dommer over et godt kontra et dårligt liv?

Vi kender alle utallige eksempler på, at vi i det konkrete møde røres over disse menneskers hjertevarme og impulsivitet.

Racehygiejne?

Det dybereliggende problem er, at vi ikke vil forsvare det enkelte menneskes grundlæggende værdi og ret til livet. Hvem beskytter det plejekrævende, skrøbelige og udsatte barns indgang i verden, når samfundet og dets love har prisgivet det ufødte menneske i udgangspunktet? Er det så moren? Tja, det kræver stort menneskeligt mod at modstå presset fra omgivelserne om at skrotte det barn, der falder uden for normalstandarden.

Klaus Birkler turde i udsendelsen godt bruge ordet racehygiejne om det, vi har gang i. Er der flere, der tør? Eller giver det så uhyggelige associationer, at vi forarget ryster på hovedet over påstanden – alt imens vi fortsætter med at udrydde dem, der falder uden for vores normalitetskrav. Ikke så mærkeligt at man i mange andre vestlige lande undrer sig og rystes over danskeres umenneskelige fremfærd på dette område.

Og så har vi endda kun set begyndelsen af denne udvikling. Når nye muligheder for frasortering nævnes, læbe-gane-spalte, en manglende underarm, forkert køn, anlæg til den ene eller anden sygdom m.m., skynder vi os at bekræfte hinanden i, at abort slet ikke kan komme på tale i disse tilfælde. Men professor Niels Uldbjerg på Skejby Sygehus erkendte i P1 Debat onsdag: »Løbet er kørt«. Den teknologiske udvikling er i hastig udvikling og gør os allerede i stand til at sortere menneskeliv fra af utallige grunde – inden 12. uge.

Og dermed er der jo intet, der kan hindre den enkelte i at sortere sit barn fra uanset grunden.

Det eneste, der kan bremse op for denne uhyggelige udvikling, er en holdningsændring: at vi grundlæggende siger et stort ja til al menneskeligt liv og yder særlig omsorg og hjælp, hvor der er brug for det.