Første barn født: Ny succesfuld screening kan sortere i fostre

Ny reagensglasbehandling kan sortere i tidlige fostre og fastslå genetiske sygdomme .

Ville du sige ja til en metode, der garanterer dig et barn uden en arvelig sygdom, der har gjort livet svært for dig selv og dine forældre?

Det har du muligheden for nu. I hvert fald i England, hvor det første europæiske barn i december kom til verden efter en ny type reagensglasbehandling, der let kan screene for genetiske sygdomme og som derved kan eliminere arvelige sygdomme.

Det skriver The Telegraph.

Metoden, der bliver kaldt "karyomapping", bliver set som banebrydende og bliver nu stillet til rådighed af det engelske sundhedssystem, efter at det første barn, der har gennemgået screeningen, blev født sund, rask og uden sygdomme.

Barnet, ved navn Lucas Meagu, var i stor risiko for at arve en sjælden muskeldystofi ved navn Charcot-Marie-Tooth. Sygdommen medfører svage muskler, der ville give drengen store problemer med at gå og udføre almindelige hverdagsopgaver.

Det vidste Lucas Meagus mor, 26-årige Carmen Meagu, alt for godt. Hun har arvet sygdommen fra sin far, der har kæmpet med lidelsen hele sit liv.

Selv har Carmen Meagu sygdommen i mild form, men hun var bekymret over risikoen på 50 pct. for, at hun ville give den videre til sit barn.

"For mig var risikoen for stor. Min far havde flere symptomer, der virkelig holdt ham nede. Han var ikke i stand til at gå uden hjælp, og han følte altid, at folk gloede på ham. Det havde en kæmpe indflydelse på ham mentalt," siger Carmen Meagu.

Derfor valgte hun og hendes mand at prøve pioner-metoden i London.

Normalt er tests af de såkaldte embryoner, der er forstadiet til et foster i de første 3-8 uger af graviditeten, en større operation, der tager op til flere måneder. Ved den nye teknik tager testen mindre end to uger og kan identificere flere forskellige slags sygdomme.

Læger tog DNA-prøver fra Carmen Meagu, hendes far og hendes mand, 30-årige Gabriel. På den måde fandt de ud af, hvilke genetiske koder, der var bærer af muskeldystopien.

Parret gik derefter gennem en normal reagensglasbehandling, på nær en vigtig detalje. De embryoner, der blev skabt under proceduren, blev taget gennem en vævsprøve for at finde ud af, hvilke der var fri af den genetiske sygdom. Samtidig blev embryonerne tjekket for kromosom-niveauet, der bl..a. indikerer, om barnet lider af downs syndrom.

"Gennem proceduren finder man det fingeraftryk, der er unikt for kromosomet, der bærer det defekte gen. Derefter er det muligt at teste embryoner, der er blevet skabt gennem reagensglasbehandling, for tilstedeværelsen af dette fingeraftryk," forklarer fertilitetsekspert Paul Serhal, stifteren af Centre of Reproductive and Genetic Health.

Carmen og Gabriel Meagu indledte behandlingen i december 2013. Et år efter blev Lucas født, og i dag er drengen stadig sund og rask.

"Jeg vil anbefale det til enhver anden mor, der er bekymret for at give en sygdom videre," siger Carmen Meagu.

Forældreparret nedfrøs yderligere to embryoner under reagensglasbehandlingen. Parret har nu planer om at få mindst et barn mere inden for de næste fem år.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.