Efter ny måde at sortere blandt fostre: "Vi vil se mere af den slags i fremtiden"
Det er vigtigt at vurdere nye metoder, inden de bliver godkendt, siger formanden for Etisk Råd.
Der er ingen tvivl om, at der i fremtiden vil komme flere muligheder for at vælge præcis det barn, man gerne vil have, i forbindelse med fosterscreeninger. Det vigtige er, at vi er klar over konsekvenserne ved de mange muligheder.
Sådan lyder det fra formanden i Etisk Råd efter en ny teknik, der tidligt kan frasortere fostre, der har en genetisk eller arvelig sygdom.
I England er det første europæiske barn blevet født gennem en reagensglasbehandling, der let kan screene for genetiske sygdomme i de første tre-otte uger af graviditeten. Ved metoden bliver embryonerne, der er forstadie til fostre, i reagensglasbehandlingen undersøgt for, om det er bærer af arvelige, genetiske sygdomme, hvorefter et af de raske embryoner kan blive valgt ud.
Den nye metode er imidlertid ikke fundamental anderledes end de nuværende regler i Danmark, mener formanden for Etisk Råd.
I dag har alle gravide danske kvinder bl.a. mulighed for at få foretaget en fosterdiagnostik, som kan fastslå, om barnet eksempelvis har Downs syndrom.
”Allerede i dag kan man få undersøgt fosteret for svære sygdomme og misdannelser. I Danmark er det tilladt at få en provokeret abort på det grundlag, og derfor vil den nye metode principielt ligne den praksis, vi allerede kender,” vurderer formand for Etisk Råd, Jacob Birkler.
Samtidig er den nye teknik blot endnu et varsel om, hvad fremtiden kan bringe af muligheder, mener Jacob Birkler.
”Fremadrettet kommer vi til at se en ny form for selektion, hvor man kan vælge til og fra på flere nye måder. Det fører til nogle af de etiske problemstillinger, vi allerede kender i dag i forbindelse med fosterdiagnostisk og screening," siger Jacob Birkler og nævner bl.a. debatten om befrugtede æg, hvor man diskuterer, om folk skal have lov til at vælge barnets køn.
”Der er ingen tvivl om, at det berører nogle meget grundlæggende spørgsmål. I Danmark har vi en praksis, hvor man vil give kvinden et valg. Hvis der i lovteksten stod, at det handlede om, at der ikke skulle komme syge børn i Danmark, var det en helt anden praksis. Konsekvensen kan imidlertid blive det samme, hvis alle kvinder vælger de samme børn fra," siger Jacob Birkler, der slår fast, at det er vigtigt at respektere kvindernes valg, lige meget hvad beslutningen bliver.
Indtil videre er den nye teknik for fosterscreening af reagensglasbørn blevet stillet til rådighed på de engelske sygehuse. Spørgsmålet er, om også danske kvinder snart får muligheden for at eliminere risikoen for arvelige sygdomme hos deres børn gennem den nye metode.
”Det er nødvendigt, at vi vurderer, inden vi regulerer. I Danmark har vi valgt, at inden vi enten blindt lader os fascinere eller forhindrer brugen af en ny teknologi, vurderer vi de nye muligheder og spørger, hvem der bør få tilbuddet, og hvad det er for et samfund, vi vil skabe," siger Jacob Birkler.