Jeg tilhører den første generation, hvor vi hele tiden bliver spurgt om vores følelser
Den følelseskultur, jeg ønsker, er en, hvor autenticitet ikke kræver udlevering, deling ikke overlæsser, udtryk ikke udkrænger, og følelser ikke opsluger.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I morges blev jeg ramt af tidsånden i al dens bløde selvoptagethed og følelsesdyrkelse. Ikke gennem en artikel eller en sociologisk rapport, men gennem fire unge mænd på min egen alder — mere i mol end i dur, mere indadvendte end verdensvendte. De var mig både fremmede og ubehageligt genkendelige.
Jeg havde tændt for ”Deadline” for at høre Anna Libak…