Du sammenligner uddannelsesudspil med DDR: Hvis det havde været en eksamensopgave på epx, var du dumpet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvis Dorthe Schmittroth Madsens indlæg i Jyllands-Posten den 10. oktober havde været en eksamensopgave på den nye epx-uddannelse, så kan jeg garantere, at hun var dumpet.

For der er så mange fejl, misforståelser og stråmænd i hendes indlæg om regeringens uddannelsesreform, at jeg næsten ikke ved, hvor jeg skal begynde.

Alene det, at hun i indledningen påstår, at reformen ligner noget fra det kommunistiske DDR, burde affeje resten af teksten, men siden den nu er havnet i debatspalterne, så skal jeg gerne svare på hendes skøre påstande.

Hvis du ikke har læst indlægget, så godt for dig, men du skal alligevel ikke snydes for et kort oprids af hendes påstande:

Regeringen vil tvinge unge, der ikke gider gå på en erhvervsuddannelse, på erhvervsskole.

Regeringen har ignoreret anbefalingerne fra Reformkommissionen.

Man kan umuligt lave et system, der er bedre end en bedre gymnasial uddannelse end det nuværende hf. Det er umuligt, og alle i regeringen er idioter, fordi de overhovedet gør forsøget.

»Danmarks fremtid bliver ødelagt, fordi SVM-regeringen slår ned på viden og borgernes frie valg til at vælge den uddannelse, som de har lyst til.« Ja, det skriver hun rent faktisk.

Der er begrænset plads til at svare, så lad mig gøre det kort. Regeringen har foreslået et nyt uddannelsessystem, der i langt, langt højere grad øger valgmulighederne, og som samtidig skal sikre, at færre unge mennesker farer vild i systemet.

Ved at oprette den nye gymnasiale uddannelse epx kan vi skabe en uddannelse, hvor vi kan styrke de faglige og sociale miljøer for de unge, der efter folkeskolen ikke nødvendigvis drømmer om at have oldtidskundskab og latin. Det vil blive en rigtig god uddannelse, der – udover at sikre de unge mennesker en studenterhue – også vil være adgangsgivende til en lang række videregående uddannelser.

De unge, der efter en epx drømmer om at uddanne sig til at bygge huse, klippe flotte frisurer eller arbejde i en børnehave, på et sygehus eller et plejehjem, kan derefter vælge det.

Ingen bliver tvunget til noget. Ved den 15-årige efter folkeskolen, at vedkommende vil i lære som mekaniker eller glarmester, så skal hun endelig vælge den vej. Ingen døre er lukkede.

Dorthe Schmittroth Madsen bruger Reformkommissionens anbefalinger til at skyde regeringens udspil ned.

Økonomiprofessor Nina Smith, der var formand for Reformkommissionen, har ellers understreget, at det klassiske stx-gymnasium ikke er det bedste valg for alle, og at mange unge ville have gavn af mere målrettede, praktisk orienterede ungdomsuddannelser.

Hun anbefalede også, at ungdomsuddannelser skulle tilbyde attraktive klassefællesskaber, ungdomsmiljøer og længere, sammenhængende forløb, der understøtter både faglig, personlig og social udvikling.

Desuden blev det foreslået at skabe flere fleksible uddannelsesveje, der holder mulighederne åbne længere og giver gode meritmuligheder for dem, der skifter retning.

Vi leverer på det hele ved at oprette 87 epx-gymnasier landet over.

Til sidst vil jeg slå et slag for karakterkravet på stx.

Stx-gymnasiet skal ikke være for alle. Det er for dem, der drømmer om at læse jura, medicin, litteraturvidenskab eller arkæologi. Knap halvdelen af de unge, der i dag starter på stx med et gennemsnit under 6,0, ender med at droppe ud.

Det nederlag vil vi gerne skåne dem for, og de vil med statsgaranti få det federe på epx.

Betyder det, at det er finere end stx? Nej, det gør det absolut ikke. Og de, der hævder andet, er nogle snobber, der ikke anerkender værdien af at have et konkret arbejde, der gør en forskel for Danmark.