Hvordan skal vi få jer til at forstå, at vi ikke forstår jeres version af verden?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den internationale debat er i de seneste mange år skredet ud i en bundløs mudderpøl.

Tilbage i 2020 skrev jeg en kronik, der handlede om splittelsen og vejen til Trump samt brexit og om marginalisering af folk i yderområderne.

I de forgangne tre år har EU oplevet det samme gradvise skred, hvor argumenter sløres af mindre juridisk og fagligt indhold og erstattes af personangreb. I de år har vi set massive demonstrationer af landmænd i et stort antal europæiske lande, senest med 100.000 traktorer på de tyske veje. En ung hollænder blev skudt. Årsagerne har været forskellige: uforståelige klimatiltag, afgifter, grænseløs import af ukrainsk korn m.m. Alt sammen med samme fællesnævner: ringere vilkår for yderområderne, deres erhverv, kultur og identitet.

En af World Economic Forums (WEF) seneste konklusioner om truslen mod demokratiet var misinformation. I samme boldgade kan ligge en latent manglende information til de demokratiske vælgere. Og et fravær af dybtgående demokratisk debat med folk fra yderområderne. Hvordan skal eksempelvis dansk landbrug reagere, når en CO₂-afgiftsmodel lander? Vel vidende at de seneste modeller for f.eks. lavbundsjorde og deres emission var voldsomt overdrevet. En sådan usikkerhed i modellerne kunne/kan påføre uoprettelig skade.

Hvordan skal et erhverv, som leverer produkter og er prissat på det internationale marked, reagere, når man i Danmark betragter klimaet i en lukket osteklokke omkring de danske grænser, vel vidende at man laver produkter med langt lavere klimaaftryk end den øvrige verden? Når man vil lave disse varer dyrere med en ensidig afgift. Hvordan skal danske landmænd reagere, når kravene til dansk vand er lavere end dem, vi deler vandet med, og som er meget større arealmæssigt?

Derfor: Vi skal hæve barren for den demokratisk snak og finde tilbage til vores internationale fælles aftaler i stedet for at gå enegang med vores dråbe i havet. Vi skal afsætte tid til at lave et ordentligt forarbejde, som fremtiden skal bygges på, ellers ender vi med fake news.