Kog spaghettien kl. 17, som du plejer, men gem vasketøjet til senere
Fra januar skal du som elnetskunde hos Radius Elnet af med godt én krone mere, når du tilbereder din aftensmad. Meget andet strømforbrug kan du til gengæld gøre billigere.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den 25/10 stillede Søren Revsbæk i nærværende avis et godt spørgsmål: Skal vi til at spise aftensmad om natten?
Han er frustreret over, at elnetselskaber, som f.eks. Radius Elnet, i kølvandet på de i forvejen høje elpriser nu sætter prisen op for transport af strøm. Blandt andet bliver det dyrere at få transporteret strøm i tidsrummet kl. 17-21 i vinterhalvåret.