Er mere overvågning lig med mere frihed?
Det kunne ligge lige for at få omgjort og præciseret vore forpligtelser over for alle mulige konventioner, så de svarer til nutiden.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Søren Gade ønsker mere overvågning i sin klumme ”Overfald skriger på mere overvågning - nu” (Jyllands-Posten 5. marts). Hvorfor skal lovgivning, der er udtænkt til at ramme utilpassede indvandrere (uden at det bliver sagt, forstås), altid ramme os alle sammen?
I 2003 slog to tyrkiske fætre en italiener, der gerne ville købe lidt godt til næsen, ihjel med knivstik. Et hysterisk Folketing vedtog den famøse knivlov, og den første, der blev ramt af lovens lange arm, var en dansk håndværker, som skulle bruge den forbudte kniv i forbindelse med sit arbejde.
Det spændende er især, om han blot udtrykker sine egne gratis meninger eller er sendt i byen af sit efterhånden helt farveløse parti for dog at give det en aura af handlekraft.
Siden er der kommet en eller to revisioner af loven, så ingen aner, hvad gældende lov er. Jeg gør i hvert fald ikke og undlader derfor helt at tage kniv med, når jeg skal en tur i skoven.
Mine muligheder er altså blevet begrænset. Indvandrerdrengene er efter al sandsynlighed ligeglade, hvad de mange senere knivoverfald tyder på.
For for alvor at nå frem til det store integrerede multikulturelle fællesskab vil politikerne nu tage modvillige danske gymnasieelevers valgfrihed fra dem og tvinge dem til at dele gymnasium, klasser og bord i frikvarteret med indvandrere, der har ry for at forpeste undervisningsmiljøet. Så kan alle få ødelagt deres gymnasieforløb.
Endelig er politikerne også gået i gang med de såkaldte ydmygelses- og dominansoverfald på især danske drenge, hvis forældre har stolet på statens voldsmonopol, og straks skriger politikerne på mere overvågning. De mest vidtgående af slagsen mener ligefrem, at mere overvågning er lig med mere frihed.
Vorherre bevares for en omgang ”1984”. Overvågning kan aldrig nogensinde være lig med mere frihed. Hvis overvågningsfilmen sådan helt tilfældigt viser, at min bil har holdt ulovligt parkeret et par timer, vil man så ikke lige tage denne lille uefterrettelighed med i købet og sende en bøde? Overvågning vil altid brede sig til andre områder og også ramme borgere, der opfatter sig selv som rene som sne.
Søren Gade vil gerne vise handlekraft: »For sådanne mennesker hører ikke hjemme i Danmark. Er det et problem? Tja, kun for dem, der ikke kan opføre sig ordentligt.« Jeg er enig med Gade i, at overfaldsmændene stort set kommer fra den tredje verden, men mener Gade sådan for alvor, hvad han skriver?
Det spændende er især, om han blot udtrykker sine egne gratis meninger eller er sendt i byen af sit efterhånden helt farveløse parti for dog at give det en aura af handlekraft.
Hvis der er vilje til handling bag ordene, kan han og partiet jo passende indlede et samarbejde med f.eks. Nye Borgerlige om at få omgjort og præciseret vore forpligtelser over for alle mulige konventioner, så de svarer til nutiden – og først og fremmest til den hovedforpligtelse, der må påhvile danske politikere: at sikre danske borgere deres sikkerhed og frihed.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.