Er det sådan, du vil huskes, Sophie Hæstorp?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kære regionsrådsformand Sophie Hæstorp, da du blev valgt til regionsrådsformand, blev jeg glad. Du var ung og ivrig, og jeg forventede, at du ville repræsentere en ny linje frem for det gamle formandskab, som i mange år havde været kørt lidt stramtandet, om jeg må bruge det udtryk.

Din venlige facon er en velkommen fornyelse. Men jeg må indrømme, at jeg er blevet lidt skuffet. Du repræsenterer et system, hvor to regionale tiltag skriger til himlen. Aldrig har så mange brugere af sundhedssystemet skreget ”HJÆLP” så mange gange som i de seneste over fire år. Men hjælpen er aldrig kommet. Kun bortforklaringer og lovning på – ud i fremtiden – at det bliver bedre, og at det i virkeligheden er det helt rigtige, I har indført.

Først var det 1813, hvor de praktiserende læger blev fyret på et dubiøst grundlag. Al samarbejde og debat med de praktiserende læger var – tilsyneladende – på skrømt. Det var det, I ville, og intet, ingen argumenter nok så gennemarbejdede, kunne få jer til at indse, at 1813 havde en grundlæggende fejl: at der ikke var speciallæger i almen medicin i front. Det har medført et hav af UTH’er (utilsigtede hændelser) og dødsfald i et antal, som ikke er set i alle de år, hvor de praktiserende læger var i lægevagten.

1813’s økonomi har været mørklagt, men ingen, der er bare lidt inde i sagerne, er i tvivl om, at 1813 har kostet meget mere end lægevagten, uagtet at I er kommet med andre tal. Trist … I havde muligheden for at gøre, som de gør i lægevagten/den præhospitale indsats i Region Midt, hvor alle er glade, samarbejdet er godt, speciallægerne er i front, og prisen for systemet og ventetiderne er i bund. Men I holder fast i et udskældt system.

Da jeg er praktiserende læge, har jeg ikke selv skullet bruge Sundhedsplatformen, og tak for det. Men jeg har læst et hav af uoverskuelige epikriser fra systemet, jeg har bekendte, familie og venner, som kæmper med systemet hver dag, og jeg har nu i to år læst aviser med ”HJÆLP” skreget ud på forsiden et utal af gange.

Hvor læger før flygtede fra en afdeling pga. stive overlæger, er det nu overlægerne, der flygter pga. stive systemer. I påstår, at det er, fordi de ”gamle læger” ikke er så hurtige som de unge. Det er jo ikke raketvidenskab at forudsige det, men tog I højde for det? Nej.

Alt er forsinket på hospitalerne i Region H og Sjælland i denne tid. Effektiviteten er faldet væsentligt. Dokumentationen er steget eksponentielt. Alt tager længere tid. De ”varme hænder” er nu reduceret til næsten ingenting, selv om alle ved, at omsorg er væsentlig for helingen af syge mennesker.

En dag VIL nogen droppe dette syge system, som er baseret på amerikanske forhold og ikke danske, og som dræner alle i Region H og Sjælland. IKKE ÉN har udtrykt tilfredshed med det. Man bliver lovet, at fejl bliver rettet, men der er så mange fejl, at de sidste først bliver rettet, når sundhedssystemet i de to regioner er kørt i sænk.

En dag VIL nogen undersøge, hvorfor det nuværende regionsråd indførte et totalt fremmed system til ca. 10 gange prisen af det, der fungerede i Region Midt og nu også er overtaget af Region Syd.

Hvad vil de mon finde? Hvorfor stopper regionsrådsformanden det ikke, når det bevisligt er dysfunktionelt, og ingen nu efter to år er tilfredse? Hvem kan have glæde af det?

Hvis regionsrådsformanden vil huskes for noget godt, når hun stopper, vil det være, at hun ændrede beslutningerne om 1813 og Sundhedsplatformen, så vi fik ens systemer i lille Danmark. At tage fejl er menneskeligt. At rette sine fejl er stort og ordentligt. Men at fastholde sine fejltagelser, afvise kritik og vide bedst er barnligt og uklogt. Er det det, regionsrådsformanden vil huskes for?