Topdesignere hacker dit køkken til ukendelighed

Der er opstået et paradoks i vores boliger. På den ene side skal vores hjem gerne være udtryk for vores personlighed og stil. På den anden skal det helst ikke koste alverden, når hele boligen skal indrettes smagfuldt og praktisk. Det betyder i praksis, at man i de fleste hjem kan finde interiør fra møbelgiganten Ikea – om det så er et klassisk Ikea-køkken eller en smart garderobeløsning. Ud af paradokset, at vi vil være individualister, uden at det skal blive for besværligt eller dyrt, er fænomenet Ikea-hacking opstået. Her udnytter private eller firmaer de Ikea-løsninger, vi allerede har i hjemmet, og så finder de på nye måder at bruge delene på. På den måde kan man også undgå at smide velfungerende dele ud, bare fordi man har lyst til noget nyt at se på.

Nogle af de danske firmaer, der sidste år voksede ud af hacking-trenden, er &Shufl og Reform. Ved at specialfremstille løsninger, der matcher Ikeas mål, har de gjort Ikea-hacking til en succesfuld forretning. De krydrer nemlig det standardiserede indre med et nyt, veldesignet ydre.

Reform har taget hackingen et skridt videre fra den nysgerrige og eksperimenterende ombygning hjemme i stuen eller soveværelset. Firmaet har allieret sig med den danske designelite, og det er der kommet tre yderst veldesignede bud på et pimpet Ikea-køkken ud af. De tre gennemdesignede bud blev vist frem for første gang på designmessen NorthModern i København.

Pimpet af den danske designelite

Norm Architects, BIG – Bjarke Ingels Group og Henning Larsen Architects var de udvalgte designere, som fik stillet til opgave at give et Ikea-køkken et nyt designerydre. De tre designteams var klar på udfordringen og har hver især udviklet skabslåger og bordplader til Ikeas standardmål.

»Alle køkkener ligner hinanden indeni. Ikeas køkkener er fuldstændig standardmål, den eneste forskel på køkkener i dag er egentlig fronterne. Derfor tænkte vi, ”Hvorfor konkurrere med Ikea?”. De er bedst til det, de gør,« fortæller CEO hos Reform, Michael Andersen, da Jyllands-Posten møder ham på NorthModern-messen.

»Hvis man ikke har forstand på det, tror man fejlagtigt, at Ikeas produkter er crap. Men de designere, vi har allieret os med, vidste alle, at det var gode produkter, og de var med på ideen med det samme,« siger Michael Andersen, som er uddannet bygningsingeniør.

Han står foran den imponerende udstilling af fire køkkener, der ikke ser ud, som om de nogensinde har været forbi en overfyldt Ikea-forretning. Han trykker på fronten, så en af de brede skuffer ruller diskret ud og afslører de hvide Ikea-elementer indeni. Det ligner et hvert andet køkken til forveksling. Kombinationen af Ikea-elementer og designerfronter gør det muligt at få et designerkøkken fra nogle af landets største navne ned på en pris, hvor de fleste kan være med.

Udstillingen består af fire køkkener, heriblandt Reforms 60’er-inspirerede standardkøkken med hvide låger og greb, der bare er en cirkel skåret ud af fronten. På bagsiden af hullet er der monteret en lys egetræsplade, som er integreret i overfladen. Det vil sige, at der er plads til at få fat fra forsiden, men overfladen på indersiden af skabslågen er stadig plan. Men i denne samling af udstillede køkkener er det ikke det hvide standardkøkken, som vinder kampen om opmærksomheden.

Bastant og bombastisk

Når blikket glider ned over udstillingen, er der særligt ét køkken, der med det samme drager og kræver opmærksomheden. Norm Architects tunge, bastante betonkøkken skiller sig straks ud med sit bombastiske valg af materialer. Den lysegrå betonbordplade møder en front, der er lavet af messinglegeringen tombak. Overfladen er mørk, nærmest rødlig, fordi den har et højt indhold af kobber. Det er den samme overflade, som man måske kender fra Tietgenkollegiet på Islands Brygge i København. Den runde bygning, som omkranser en atriumgård, har en facade beklædt med det metalliske tombak, men som på samme måde som med dette køkken kan det være svært at afgøre, hvad den præcis består af. Ved første øjekast ligner det faktisk mørkt træ, fordi den metalliske overflade har et levende spil, som lige så vel kunne være ujævne åretegninger. Køkkenet er dominerende, og det kræver noget plads for rigtig at komme til sin ret. Det er, som om to naturkræfter mødes, og det giver et prangende og eksklusivt udseende. Designet fra Norm Architects er da også udstillingens absolut dyreste med en pris på omkring 43.000 kr. for ti tombakfronter, bordplade, sidebeklædning og vask i fiberbeton. Man kan skære omkring 50 pct. af prisen ved i stedet at vælge fronterne i røget eller savskåret eg.

New York-designerens drømmekøkken

Stjernearkitekterne fra BIG – Bjarke Ingels Group har i øjeblikket travlt med at indtage det halve New York og bygge det nye World Trade Center 2, men de har alligevel fundet tid til at bidrage til udstillingen med et stilistisk bud på et køkkendesign. Deres enkle design i egetræsfinér vil passe godt ind i skandinaviske køkkener. Bordpladen i sort kompositmateriale er en fin kontrast til det lyse træ, og den matcher de sorte stofgreb. Undertegnede kan ikke lade være med at smile, da det går op for mig, hvad BIG har brugt som greb på deres velformede bud på et køkkendesign: De foldede stofhåndtag er lavet af sikkerhedsselestof, som virker robust og genkendeligt i hånden. Med et diskret træk åbner skuffen, præcis som i de andre køkkener i udstillingen – og i tusindvis af danske hjem.

Fælles for de tre designerkøkkener er, at de ligeså meget er smukke møbler, som de er brugskøkkener. Det passer godt ind i moderne huse, hvor køkken og stue ofte glider sammen og bliver til et rum, der ikke bare bruges ved måltiderne, men til arbejde, gæster og hygge gennem hele dagen.

Kobber, der kribler i fingrene

For enden af køkkenudstillingen står Henning Larsens bud på et gennemdesignet Ikea-hack. På afstand er det et køkken med overflade i ren træ. Det æstetisk rene køkken gør ikke så meget væsen af sig i det larmende selskab fra de andre designerkøkkener. Men da jeg drejer om hjørnet på køkkenøen og ser køkkenet fra fronten, overrasker det fuldstændig. Jeg må træde et skridt tilbage, da jeg får øje på de rektangulære kobberplader, som er monteret i højre side af hver låge. Placeringen er strategisk velovervejet, for det er selvfølgelig lige der, man med et diskret tryk åbner skabet, som glider ud og afslører sit indhold.

»Metallet guider dig til, hvor du skal trykke på overfladen for at åbne skabet, og så beskytter det samtidig træet mod hverdagens slid,« forklarer Michael Andersen.

Jeg kan ikke holde mine nysgerrige fingre fra kobberoverfladerne. For ved første øjekast er det identiske rosa kobberplader, men så alligevel ikke. De varierer og har hvert deres mønstrede spil i overfladen. Materialet arbejder og udvikler sig nemlig med tiden. Det giver hver plade et individuelt udtryk, og mønstrene ligner nogle steder afdæmpede vandfarvemalerier.

»Materialet ændrer sig efter den måde, det bliver brugt på. Det vil sige, at slid påvirker materialet og den blankhed, det har. Det har ændret sig bare på de tre uger, vi haft det,« fortæller Michael Andersen om det spritnye design.

Hvis materialet får lov – og køkkenet får lang nok levetid af ejerne – vil det med tiden patinere og blive helt irgrønt. Er man mere til den skinnende overflade, det har som udgangspunkt, er det bare at polere det blankt igen, nøjagtig som med gammel kobbertøj.

Hvad er Ikea-hacking?