Det italienske kendis-køkken

Milano er et kendt modemekka, og det er lige før, at der er en Gucci-butik på hvert gadehjørne. Men byen huser også Europas mest populære møbel- og designmesse hvert forår, Salone del Mobile, og rigtig mange italienske designfirmaer ligger i området.

En af dem er Boffi. Siden 1934 har de lavet arkitekttegnede køkkener, og siden hen også bad- og garderobeløsninger.

I det 1.500 kvm store showroom i Milanos hippe Brera-kvarter møder vi det allerførste Boffi-køkken: Et lille, hvidt møbel med små krydderiskuffer og en minimal bordplade, der vidner om en tid, hvor køkkenrummet var meget mindre end i dag. Om en tid, længe før ordene samtale og alrum kom ind i billedet.

Bare tre skridt til højre herfra, på den anden side af væggen, bliver man mødt af et lidt andet syn, der tydeligt skildrer, at køkkenet har undergået store forandringer de sidste 80 år. Bordpladen er gigantisk, og mens køkkenet fra 1934 har fået plads under en trappe, har det nye køkken fået et helt rum at brede sig på. Men trods de åbenlyse forskelle, er filosofien bag det italienske familiefirmas køkkener stadig den samme: At få funktionalitet og innovativt design til at smelte sammen i skøn, minimalistisk forening.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her

»Alt skal være koordineret, så det ikke fremstår som et kaos af løsninger. Det er Boffis DNA,« fortæller Boffis direktør, Roberto Gavazzi.

Materialemiks og muligheder

Gennem tiden har berømte og anerkendte arkitekter som Luigi Massoni, Claesson - Koivisto - Rune, Joe Colombo, Marcel Wanders, Nendo og ikke mindst Boffis Art Director siden 1986, Piero Lissoni (Italiens svar på Philippe Starck), bidraget med køkkener, badeværelser og tilbehør hertil. Den seneste arkitektoniske stjerne i rækken er den spanske designer og arkitekt Patricia Urquiola. Og hun har taget det ellers stramme, minimalistiske Boffi-køkken med ud på et modulopbygget eventyr med et hidtil uset miks af materialer og stilarter.

»Patricia Urquiola bidrager med noget helt nyt til Boffi-universet. For det første er hendes Salinas-køkken bygget op af mindre moduler, så der er et hav af forskellige kombinationsmetoder. Derudover har hun en forkærlighed for at mikse forskellige materialer, så det er der også mulighed for med hendes nye køkken,« siger Roberto Gavazzi.

På den måde er Salinas-køkkenet – potentielt – helt forskelligt fra hjem til hjem. For selv om alle Boffis køkkener i større eller mindre grad skræddersys, så har de andre modeller langt fra så mange kombinationsmuligheder.

»Hvis en kunde vil have noget særligt, kan vi altid lave det inden for de rammer, der nu er i de traditionelle køkkenmodeller. Der, hvor Salinas adskiller sig mest, er egentlig, at det er nemmere og hurtigere, og at man selv kan designe og sammensætte sit køkken via et computerprogram,« siger Roberto Gavazzi.

Direktøren er ikke meget for at tale om specifikke tendenser, men Boffi rammer i hvert fald direkte ned i den mega-trend, der har været på fremmarch de seneste år, hvor hjemmet ikke kan blive personligt og unikt nok.

»Forbrugerne er blevet mere kræsne og vil i dag have det personlige. De vil have noget, de kan ændre og tilpasse deres smag og hjem, og vi ser også en tendens til, at mange vil have specielle materialer,« siger Boffi-direktøren.

Er overfladen glat, skal den have en visuel struktur. Men flere af Boffis nye køkkener har overflader med struktur, og det er alt lige fra til vulkansten med genbrugsglas til gamle trælåger fra nedrevne norditalienske lader.

Mens vi er til tendenser, får vi da også lokket ud af ham, at de hos Boffi ser to overordnede tendenser. På den ene side er der en tendens til, at man vil pakke køkkenet væk bag låger og ønsker et stramt, rent udtryk. På den anden side er der en lige så stor modtendens, hvor man lægger vægt på at udtrykke glæde for at lave mad og vise frem, at køkkenet er et værksted.

På hjemmebane som firstmover

Boffi er kendt for stilrene, minimalistiske linjer, og Patricia Urquiolas Salinas–køkken er på overfladen et ganske utraditionelt Boffi-køkken.

Men det er slet ikke fremmed territorium for firmaet at gå nye veje. Ifølge firmaet selv designede Luigi Massoni helt tilbage i 1963 det første køkken uden håndtag.

Ligeledes var Boffi de første til i 80’erne at introducere vores allesammens hjemmekøkkener for det industrielle look med rustfrit stål og armaturer med spul. Og allerede tilbage i 90’erne introducerede de en badserie, der tog udgangspunkt i, at badeværelset skulle være et rum, man havde lyst til at opholde sig længere i, end bare den korte tid, det reelt tager at ordne sine sager derude. Det skulle være et rart, varmt sted og mere som resten af huset. Som det er tendensen i dag, at badeværelset er blevet et velværelse.

»Vores tilgang til design er, at vi ikke kun ønsker det rene og enkle. Vi vil også gerne introducere forbrugerne for mere progressive, kreative design,« siger Roberto Gavazzi og fremhæver Pipe af Marcel Wanders – en bruser, der er formet som er stort rør, hvor man tænder vandet med et rødt, blomsterformet håndtag, der ligner noget, der kunne være i en varmekælder.

Hvad fremtiden bringer for Boffi, vil han ikke ud med i konkrete vendinger. men selv om de ekspanderer og satser på nye markeder som f.eks. Kina, så er én ting sikker. Kvaliteten vil de aldrig gå på kompromis med for, selv om billigere køkkener kan betyde flere kunder. Og designfilosofien fra 1934 vil de bevare til enhver tid.