Dansk eventyrer jager hemmelige bilnyheder

Træfsikkerheden er stadig skarp. Men hvor det tidligere mest var klapperslanger, krokodiller og vilde bøfler, som var målet, er det nu lige så meget bilfabrikkernes næste tophemmelige modeller, som er i sigtekornet for Freddy Wulff, som står bag nogle af verdens største bureauer for spionbilleder af biler.

De skarpe foto-shots bliver tit hentet hjem fra det nordligste Sverige, hvor spionfotografer med telelinser, hvide overtræksdragter og snesko tålmodigt lurer ud over de hvide veje eller tilfrosne søer i den knagende frost.

Heroppe er forholdene tilpas barske og områderne øde nok til, at bilerne kan blive udsat for ekstremer. Men altså også kameraer fra bureauer som Automedia, Carparazzi, Scoopy og Lehmann Photo-Syndication, som Freddy Wulff ejer sammen med den tyske fotograf Andreas Conradt.

Den danske eventyrer blev i 70’erne kendt som manden, herremagasinet Ugens Rapport sendte ud blandt hovedjægere i Borneos jungle for at grave guld i New Zealand eller fange krokodiller med de bare næver, og er nærmest Danmarks svar på Indiana Jones. Han har lavet foto-naturreportager, men er ikke selv i felten på bilfronten, hvor Freddy Wulff sælger og produktudvikler i firmaerne.

»Jeg har altid været glad for at jage, og nu jager jeg altså også nye bilmodeller,« konstaterer Freddy Wulff, som har udgivet to jagtbøger på Gads Forlag.

Billederne sælges til store bilblade og medier verden over. Herhjemme er det månedsbladet Bilmagasinet, som bringer billederne.

Et vidt forgrenet net af fotografer og meddelere sørger for at holde et vågent øje med kommende modeller.

Det kan være folk, som spotter transporttog på stationer, betjener benzinstationer eller serverer for fabrikkernes folk.

»Det gælder om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Der er ikke noget sjovt ved at vente flere uger på en øde bjergtop i Pyrenæerne,« siger Freddy Wulff.

Eksotiske lokationer

Bilfabrikkerne forsøger at lave alle de krumspring, de kan. VW-koncernen har et stort anlæg i afrikanske Namibia, der er bevogtet som Fort Knox. Høje hegn, dybe grave og vagttårne er ikke nok. Indenfor ligger et otte meter bredt sandbælte, som jævnligt rives, så spor af uvedkommende afsløres, mens underjordiske garager lukker for nysgerrige øjne. Det afholdt ikke Freddy Wulffs folk i at sende et svævefly op i en fotovenlig højde. Men det blev spottet, så bilerne røg ned i det underjordiske anlæg.

Det var lettere at komme på skudhold, da VW i slutningen af sidste årtusinde byggede et kæmpe testkompleks nær Søndre Strømfjord på Grønland.

Testbilerne blev i hemmelighed fragtet til Grønland med enorme russiske Antonov AN 225-transportfly, som er verdens største. Alligevel lykkedes det fotograferne til bilfolkenes forbavselse at være klar, når der var nyheder på banen. Det skyldes et net af lokale meddelere på tilkørselsvejen. I dag har VW dog lukket anlægget.

Nogle gange får fotograferne dog også ”tip” om at stå et bestemt sted, fordi en fabrik gerne vil have et billede ud mellem sidebenene, for eksempel, hvis en konkurrent er på vej med en ny model. Billeder, som bliver taget internt på fabrikkerne, det kunne være med mobiltelefoner, afvises til gengæld.

»Så vil det være industrispionage, og det vil vi ikke have noget med et gøre. Vi overholder lovgivningen og tager kun billeder på offentlig vej,« siger Freddy Wulff.

Testbilerne har typisk camouflage, som dækker for- og baglyger, og er pakket ind i stribet folie.

Det afholder dog ikke bureauerne fra at komme tættere på. En tidligere designchef fra BMW er ansat til at skrælle camouflagen af elektronisk. Det skete, da den første generation Porsche Cayenne i sin tid blev afsløret.

»Vi rammer rigtigt i 90 procent af tilfældene. Forlygterne er det nemmeste, mens baglygterne er noget sværere at afsløre,« siger Freddy Wulff.

Mercedes A-klasse og Golf

Der har været en del scoops.

»Vi fik den første A-klasse, da den flippede rundt,« fortæller han med henvisning til den famøse elgtest af Mercedes A-klassen i 1997, hvor den lille bil væltede ved en dobbelt undvige manøvre, og som ironisk nok bevirkede, at den model fik det ESC-antiskrid-system, som i dag er standard og noget af det vigtigste sikkerhedsudstyr på de fleste biler.

Afsløringen af A-klassen var dog en hård fødsel. Fotofolkene var i første omgang ikke klar over, at Mercedes ville lancere en så lille model. Da de første billeder var i kassen og parat til offentliggørelse, nægtede fabrikken at udlevere nogen former for data. Derfor lod bureauet sive til Mercedes, at man ville udsende en tekst med data, der var noget løse, og fabrikken var nødsaget til at komme med få, men korrekte fakta.

På scoop-listen står også VW Golf.

»Hver gang der kommer en ny Golf, er det en stor historie. Det er normsætteren i klassen,« siger Freddy Wulff.

Bilfabrikkerne er ikke glade for fotos i utide. Det er ifølge Freddy Wulff dog kun kommet til korporligheder i et enkelt tilfælde, hvor en fotograf blev overfaldet.

Sagen fik en klar afslutning. Folkene arbejder nemlig altid i teams af to med en still- og en videofotograf. Den sidste havde optaget hele hændelsen, som kunne offentliggøres. Derefter faldt der en erstatning til den overfaldne.

Ud over Nordsverige er det også yndet at teste biler i øde bjergområder af Spanien og Frankrig, hvor bl.a. Mercedes afprøver trækegenskaberne op ad de stejle bjerge. Amerikanske ørkenområder som Death Valley bliver også brugt af Volvo, mens det dog mest er amerikanske bilfabrikker, som tester her.

Indendørs testcenter

I Europa er endestationen den tyske Nürburgring. Når bilerne testes her, er de næsten klar til produktion.

Bilfabrikkernes underleverandører som Bosch samt dæk- og lygtefirmaer, der tester nyt udstyr på prototyperne, er også gode veje til det rigtige billede, selv om det også kan være udfordrende.

Således har flere dækfirmaer opført et stort indendørs testcenter på New Zealand, som kan være svært at trænge ind i for kameralinserne.

Freddy Wulff, som nærmer sig 70 år, har stadig mange jern i ilden. Han bor i Spanien og New Zealand og har netop været i Australien med med Steen Andersen fra DK4 for at lave fire jagtprogrammer. Næste projekt bliver hans bog nummer tre.

Freddy Wulff

Spionbilleder - Hemmelige test