Casper Ruud håber på en sjov French Open-finale mod sit store idol

Det bliver et særligt øjeblik for Casper Ruud, når han søndag møder Nadal i sin allerførste grand slam-finale.

Artiklens øverste billede
Casper Ruud skal op imod ingen ringere end Rafael Nadal i finalen i French Open. Foto: Anne-Christine Poujolat/AFP

Når norske Casper Ruud møder Rafael Nadal i finalen i French Open på søndag, bliver det en kamp mod sit store idol.

Det fortæller den 23-årige nordmand efter sin semifinalesejr over Marin Cilic fredag.

- Jeg ser op til Rafa. Han er det perfekte eksempel på, hvordan man skal opføre sig på banen. Han giver aldrig op og brokker sig aldrig. Han har været mit idol hele mit liv, siger Ruud i et interview på banen efter kampen.

- Han er den sidste spiller af de tre store og allerbedste spillere i verden, som jeg aldrig har spillet imod, så det er perfekt timing, tilføjer Ruud med henvisning til Roger Federer og Novak Djokovic som de to andre.

Casper Ruud er overbevist om, at det bliver ”fantastisk” at spille mod Nadal i en grand slam-finale - vel at mærke Ruuds første af slagsen.

- Det bliver et helt særligt øjeblik for mig. Forhåbentligt også en lille smule for ham.

- Han har spillet så mange finaler, men i det mindste er det denne gang mod en elev fra hans akademi. Det bliver forhåbentligt sjovt, siger Ruud.

Nordmanden har trænet på Rafael Nadals akademi på Mallorca siden 2018.

Casper Ruud vandt fredag semifinalen i French Open med en sejr i fire sæt mod kroaten Marin Cilic. Cifrene lød 3-6, 6-4, 6-2, 6-2 i norsk favør.

Tidligere fredag nåede Rafael Nadal i finalen i Paris for 14. gang, da tyske Alexander Zverev pådrog sig en grim ankelskade, så Nadal måtte udråbes som vinder allerede i andet sæt.

Da havde de to spillere givet hinanden kamp til stregen i mere end tre timer i semifinalen og havde kurs mod at spille årets længste kamp.

Når Nadal, der fredag fyldte 36 år, søndag spiller finale mod Casper Ruud, er det hans 30. grand slam-finale.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.