Ros og ris til hidsige Holger Rune: »Det er nok ikke tilfældigt, at han spiller i Nike«
Holger Rune skal blive bedre til at styre sine følelser, lyder det fra eksperter. Han beskrives dog også som et frisk pust i en konservativ sportsgren.
Som sin allersidste gerning, inden Holger Rune forlod gruset på Court Philippe-Chatrier i Paris, smed han sin mintgrønne Nike-kasket op til nogle fans.
Danskeren, der tabte French Open-kvartfinalen til norske Casper Ruud med cifrene 6-1, 4-6, 7-6, 6-3, har fået mange nye fans i hele verden oven på sit internationale gennembrud i verdenstoppen med fire sejre.
Men den 19-årige tennisspiller forlader også turneringen med kritik for sin opførsel. Undervejs i opgøret var Holger Rune meget frustreret, og hans vredesudbrud har efterfølgende fået flere iagttagere til at mene, at danskeren tabte kasketten mentalt.
Holger Rune bevæger sig i krydsfeltet mellem sport og underholdning. Han spiller helt uden maske.Kenneth Cortsen, forsker i sportsøkonomi og -branding, Professionshøjskolen UCN