Djokovic og Nadal marcherer sikkert videre i French Open

Novak Djokovic og Rafael Nadal er nu én sejr hver fra et brag af en kvartfinale ved French Open.

Artiklens øverste billede
Foto: REUTERS/Yves Herman

Verdensetteren Novak Djokovic har tilsyneladende ramt topformen i tide til årets anden grand slam-turnering, French Open.

Fredag vandt han sin tredje kamp i årets turnering, og for tredje gang brugte han kun tre sæt til at spille sig videre.

Efter kun cirka 105 minutter på banen havde serberen slået Aljaz Bedene 6-3, 6-3, 6-2.

Bedene, der er nummer 195 på verdensranglisten, spillede helhjertet sin chance, men Djokovic ser meget stærk ud for tiden, og han tillod blot sin slovenske modstander en enkelt breakbold på sin suveræne vej til sejren.

Djokovic skal i sin ottendedelsfinale op mod argentineren Diego Schwartzman, der er seedet som nummer 15 og fredag slog bulgarske Grigor Dimitrov i tre sæt.

Novak Djokovic har ligesom Roger Federer, der for tiden er ude med en skade, vundet 20 grand slam-titler. Rafael Nadal har vundet 21 efter sin triumf i Australian Open i januar.

Spanieren er også videre til ottendedelsfinalerne i den turnering, som han har vundet 13 gange. Men han havde lidt flere problemer end Djokovic.

Botic van de Zandschulp, der seedet som nummer 26, lagde ud med at bryde Nadal og bringe sig foran 1-0, men herefter fandt storfavoritten sit rette spor.

Både i første og andet sæt og frem til 4-0 i tredje sæt var Nadal i kontrol med begivenhederne, men så bed hollænderen pludselig fra sig og tog tre partier i træk.

Nadal holdt dog fokus og foran blandt andre Hollywood-stjernen Woody Harrelson vandt han 6-3, 6-2, 6-4 efter lidt besvær i sidste parti.

Nadal møder i sin ottendedelsfinale den niendeseedede canadier, Felix Auger-Aliassime.

Nadal er trods sin forhistorie på Roland Garros-anlægget kun femteseedet i årets turnering, og han er havnet i samme del af feltet som Djokovic.

Det betyder, at de to verdensstjerner brager sammen i kvartfinalerne, hvis de ellers vinder deres næste kampe.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.