Tauson: Sejr over Kontaveit er blandt de største i karrieren

Clara Tauson blev overrasket over sit eget niveau mod højt seedet ester i anden runde af Australian Open.

Artiklens øverste billede
Clara Tauson er klar til tredje runde af Australian Open, efter at hun natten til torsdag dansk tid sendte sjetteseedede Anett Kontaveit ud af turneringen. Foto: Martin Keep/Ritzau Scanpix

Tennistalentet Clara Tauson vil placere sin sejr over Anett Kontaveit i anden runde af Australian Open blandt de tre største i sin karriere.

Det siger den 19-årige dansker natten til torsdag dansk tid på et pressemøde i Melbourne efter kampen, som hun vandt i to sæt med cifrene 6-2, 6-4.

- Det er en af de store sejre. Den er i hvert fald i top-3. Det var ikke lige noget, jeg havde regnet med.

- Jeg havde håbet på, at jeg kunne gå ind og i hvert fald irritere hende lidt og få spillet noget god tennis, men at jeg rammer det niveau, jeg gør i dag, det var overraskende, men selvfølgelig også dejligt, siger Tauson, der fik sin optakt til grand slam-turneringen spoleret på grund af en mindre skade.

Danskeren var på forhånd udråbt som underdog mod Kontaveit, der ligger nummer syv på verdensranglisten.

I en underholdende kamp spillet i blændende solskin på Margaret Court Arena havde Tauson dog så godt styr på esteren, at hun mere eller mindre droppede at følge den plan, som hun havde lagt før kampen med træner Olivier Jeunehomme.

Det siger hun med et grin fra presserummet.

- Vi havde en plan om, at jeg skulle spille en hel masse baghåndskryds med hende, fordi det er et af mine store våben, og fordi hun rigtig godt kan lide at slå forhåndskryds.

- Men jeg følte, at jeg havde det godt, og at jeg kunne klare forhåndsduellen med hende. Så jo længere hen vi kom i kampen, jo mere lod jeg mit spil gå frit og tænkte ikke så meget over planen.

- Det virkede jo så i dag, men det er heller ikke altid, man lige rammer det her niveau, siger Clara Tauson.

I løbet af kampen var den unge dansker kun i problemer et par gange i andet sæt, da en tydeligt frustreret Anett Kontaveit formåede at få brudt Tausons serv til 3-1 og 4-2.

Begge gange lykkedes det dog teenageren at svare tilbage med det samme med sine egne servegennembrud, og derfor nåede hun aldrig at frygte et muligt comeback fra esterens side.

- Selv om hun fik et break i andet sæt to gange, så følte jeg egentlig stadig, at jeg spillede rigtig godt, siger Tauson.

Hun tilføjer, at hun glæder sig over at være videre til tredje runde af en grand slam for første gang som senior.

- Det er en stor præstation for mig. Det er noget af det, jeg gerne har villet opnå længe - at slå de bedste spillere i de store turneringer, siger danskeren.

Clara Tauson skal i tredje runde møde 27.-seedede Danielle Collins. I deres hidtil eneste møde i 2020 sendte amerikaneren Tauson ud i anden runde af French Open.

Kampen skal spilles lørdag på et endnu ikke oplyst tidspunkt.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.