Våde rester efter orkanen Ida afbrød kamp ved US Open

Et opgør mellem Kevin Anderson og Diego Schwartzman måtte afbrydes, da uvejr fandt en vej under stadiontag.

Artiklens øverste billede
Fans måtte tage paraplyer i brug på det overdækkede Louis Armstrong Stadium for ikke at blive våde. Foto: Al Bello/Ritzau Scanpix

En tenniskamp mellem sydafrikanske Kevin Anderson og argentinske Diego Schwartzman blev onsdag afbrudt på grund af bizarre omstændigheder.

Det skyldtes, at kraftig vind blæste store mængder regn ind under taget på Louis Armstrong Stadium i New York City.

De to spillere var i fuld gang med andet sæt i deres opgør i anden runde af US Open, da vandmasserne pludselig begyndte at blæse ind fra hjørnerne af stadionet, der er udstyret med et tag, der kan trækkes frem og tilbage.

Louis Armstrong Stadium blev ellers bygget i 2018 for at give grand slam-turneringen en ekstra bane, som spillerne kunne spille på i tilfælde af regn.

De kraftige regnskyl er resterne af orkanen Ida, som søndag gik i land i delstaten Louisiana.

Uvejret har fået USA’s nationale vejrtjeneste (NWS) til at advare om stormvejr og risiko for oversvømmelser i New York City og områderne omkring stadionet.

Kampofficials forsøgte efter afbrydelsen kortvarigt at tørre den regnvåde bane ved hjælp af maskiner og håndklæder.

Forinden var spillet allerede blevet stoppet flere gange, da regnen begyndte at slippe ind.

USA’s tennisforbund oplyser, at kampen skal spilles færdig på Arthur Ashe Stadium. Det er den største bane ved US Open.

Det var meningen, at tyske Angelique Kerber skulle have mødt ukrainske Anhelina Kalinina på Louis Armstrong Stadium efter kampen mellem Anderson og Schwartzman.

Men de to kvinders kamp er i stedet blevet udskudt til torsdag.

11.-seedede Diego Schwartzman vandt første sæt 7-6 og førte andet sæt 1-0, da kampen blev afbrudt.

Den er tidligt torsdag morgen ikke blevet genoptaget.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.