Danmark brød den franske forbandelse og gjorde det umulige i Rio

Der findes vel ikke et smukkere billede af ubetinget lykke, end når en lille pige sidder på skuldrene af sin far med to gyngende solbrune arme i vejret ved en festivalkoncert under en åben sommerhimmel.

Der findes vel heller ikke et smukkere billede af ubetinget håndboldlykke, end når granvoksne mænd på omtrent 100 kg hopper op på skuldrene af hinanden med svedige og harpiksklistrede arme i vejret ved en OL-finale i en propfyldt sportsarena.

Heldigvis for Danmark var det trioen Mikkel Hansen, Niklas Landin og René Toft Hansen, der hoppede, festede og fejrede sig selv og hinanden efter en historisk håndboldkamp. En ægte guldkamp. En kamp mod årtiets håndboldforbandelse fra Frankrig og en kamp med alt det, der transformerer håndbold fra en jysk provinssportsgren til nationalt folkeeje.

For Mikkel Hansen og herrelandsholdet gjorde det. Danmark gjorde det. Vandt OL-guldet og gjorde søndag den 21. august 2016 til en dato, der for evigt og altid vil stå som en milepæl i dansk elitesport efter en finalesejr på 28-26 over Frankrig.

At den største herrehåndboldlandskamp nogensinde endte med dansk guld og glimmer var – målt på indbyrdes styrkeforhold og resultater – så absolut noget af en overraskelse. Siden Claude Onesta overtog det franske landshold for 15 år siden, har ”Les Bleus” domineret international herrehåndbold med otte store titler – i otte finaler vel at mærke. Ikke siden en VM-bronzekamp i Tyskland i 2007 har danskerne besejret franskmændene i en betydningsfuld kamp. Ja, alene i år har man tabt tre ud af tre kampe.

Derfor var fornemmelsen i den danske lejr også, at man anså finalen som en mere eller mindre gratis chance for at slå et af verdenshistoriens allerbedste håndboldhold på den allerstørste scene. Jovist, det havde da været en anelse lettere at møde nationer som Polen, Tyskland eller Kroatien i kampen om guldet, men omvendt ville OL-guldmedaljen føles den tand bedre, hvis det nu var ærkerivalerne fra Frankrig, man besejrede. Og sådan gik det.

»Man kan ikke spille bedre, end vi gjorde i dag. Vi spillede virkelig, virkelig klogt. Det var en fantastisk kamp,« sagde playmaker Morten Olsen til TV 2 efter sejren, mens Lasse Svan Hansen supplerede:

»Jeg ved ikke, om det er gået op for mig endnu. Det er fuldstændig fantastisk,« lød det fra højrefløjen midt i danskerjublen.

Siden Danmarks landstræner Gudmundur Gudmundsson fik sin debut i oktober 2014, har han jævnligt været skydeskive for kritik på grund af både dårlige resultater og en til tider konservativ tilgang til spillet. Han har modsat sin forgænger Ulrik Wilbek ikke i samme grad taget store chancer og udnyttet den danske bredde, men i slutningen af OL-turneringen har islændingen vendt tingene på hovedet.

Gudmundssons kreative kulmination kom ved finalens første fløjt, hvor Danmark rent angrebsmæssigt begyndte med Niklas Landin på bænken og derfor med syv markspillere på banen. Et taktisk greb, som danskerne i en periode havde stor succes med i mandags mod netop franskmændene – og således også i OL-finalen.

Mikkel Hansen, Morten Olsen og Kasper Søndergaard var de tre bagspillere med ansvaret for beslutningerne, og de leverede en klog, tålmodig og velovervejet omgang med bolden. Danmark bragte sig i første halvleg foran 9-7, men franskmændene er ikke dobbelte olympiske mestre uden grund. Fire sekunder understregede franskmændenes kvaliteter. Efter en perfekt vip-aflevering fra Morten Olsen brændte Lasse Svan Hansen frit for mål på veteranen Thierry Omeyer, hvorefter en fransk markspiller greb bolden og kastede den i det tomme mål. Værsgo, Danmark.

Den franske veterankeeper Thierry Omeyer, der har vundet flere titler end den danske playmaker Morten Olsen har spillet A-landskampe, fortsatte dominansen, inden en storspillende Mikkel Hansen tog ansvar som afslutter.

I hele sit liv har PSG-profilen haft øje på OL-guldet, og da den kom, spillede han guddommeligt. Symptomatisk blev tre danske perlescoringer i træk af verdens bedste håndboldspiller fejret med en klassisk ”jubel” med et fokuseret blik og to hænder, der retter på pandebåndet. Et godt symbol på den totale koncentration, som danskerne udviste i første halvleg, der sluttede 16-14 i rødt/hvidt favør.

Den danske dominans fortsatte efter pausen, hvor samarbejdet mellem Morten Olsen og Mikkel Hansen fik de danske tilskuere i Future Arena til at rejse sig i ekstase fra de farverige halsæder. Duoen har i løbet af turneringen udviklet et skudfarligt samarbejde, der også voldte franskmændene problemer. Tilsat Kasper Søndergaards gåpåmod og Niklas Landins redninger rykkede Danmark til 25-20, og så begyndte det med under et kvarter igen at lugte af dansk guld i Brasilien. De franske stjerner virkede rådvilde. Veteranen Daniel Narcisse, der afgjorde OL-semifinalen mod Tyskland med sejrsmålet kort før tid, har normalt en bevægelse på banen og behandling af harpiksbolden, der virker som en blanding af en yndig ballerina, en adræt springgymnast og en brølstærk kuglestøder. Takket været et glimrende dansk forsvar formåede den 36-årige franskmand ikke at vise de evner.

Trods en mindre slutspurt lykkedes det ikke Frankrig at komme tilbage, og dermed sluttede det lykkeligt for Danmark i OL-turneringen, hvor europamestrene fra Tyskland fik bronzemedaljer efter en overbevisende præstation mod Polen.