Fortsæt til indhold
Håndbold

Derfor får Landin ikke topkarakter

Niklas Landin var bedste mand, da Danmark lørdag slog Rusland 31-25 i den første kamp ved EM. Se de danske karakterer her.

Gdansk

Han er en af verdens bedste målmænd, og lørdag aften viste han igen klassen.

Med en redningsprocent på 44 blev Danmarks anfører Niklas Landin kåret til kampens spiller efter premieresejren over Rusland på 31-25.

På Jyllands-Postens karakterskala får Niklas Landin et stort 10-tal, men undervejs i kampen sendte han to lange udkast for langt, så det resulterede i to mistede bolde. Derfor rammer målmanden ikke topkarakteren.

Fløjspilleren Casper U. Mortensen var eneste dansker, der dumpede i Gdansk lørdag aften med nul mål på et skud og flere kiksede forsvarsaktioner i sine godt og vel 11 minutter på banen.

Her er de danske karakterer efter sejren på 31-25 over Rusland:

  • Niklas Landin: 10
  • Kevin Møller: ub
  • Alexander Lynggaard: ub
  • Mads Christiansen: 4
  • Mads Mensah Larsen: 10
  • Casper U. Mortensen: 00
  • Anders Eggert: 4
  • Rasmus Lauge: 4
  • Jesper Nøddesbo: 7
  • Lasse Svan Hansen: 4
  • Hans Lindberg: 4
  • Henrik Møllgaard: 7
  • Henrik Toft Hansen: 4
  • Mikkel Hansen: 4
  • Michael Damgaard: 7
  • Peter Balling: 4