Han er verdens bedste målmand, men hans job er sværere end nogensinde
Landsholdsmålmanden Emil Nielsen er ikke i tvivl. Det har aldrig været sværere at være målmand end nu, og forklaringerne er mange.
Emil Nielsen joker med, at han aldrig bliver bedre, end han var i teenageårene i Aarhus.
I hvert fald målt på tallene.
Som 17-årig debuterede han i den bedste danske liga, og da sæsonen var slut, lød hans samlede redningsprocent på 38.
Ergo reddede han knap 4 af 10 afslutninger.
»Den er altså svær at slå i dag,« smiler Emil Nielsen.
Og hvorfor så det?
Jo, forklarer Emil Nielsen og får solid opbakning fra målmandskollega Kevin Møller og målmandstræner Michael Bruun:
Det har aldrig været sværere at være håndboldmålmand end netop nu.