• Opdateret 22/03/2023 kl. 05:23

Gidsel gav barndomsklub prygl i europæisk knockoutrunde

Füchse Berlin med tre danskere på holdet vandt første European League-ottendedelsfinale mod Skjern.

Artiklens øverste billede
Mathias Gidsel scorede syv gange i sin tilbagekomst til Skjern. Arkivfoto: Andreas Gora/Ritzau Scanpix

Skjern Håndbolds europæiske togt lakker tilsyneladende mod enden. Og det kan klubben blandt andet takke en af sine mest berømte sønner for.

Mathias Gidsel var nemlig som vanligt en afgørende figur på det Füchse Berlin-hold, der vandt 28-23 i den første af to ottendedelsfinaler i EHF European League.

VM-stjernens hjemkomst til barndomsbyen havde trukket det halve Skjern af huse, og i en udsolgt arena strittede hjemmeholdet i lange perioder godt imod.

Men det kostede mange kræfter at arbejde sig tilbage fra en dårlig start, hvor det tyske tophold bragte sig foran 9-3 og 10-4 uden at anstrenge sig synderligt.

Ved pausen havde Skjern dog arbejdet sig op på 11-14, og efter sidebyttet fik målmanden Christoffer Bonde bedre og bedre fat i de gæstende skytter, der også talte to andre danskere i form af Lasse Andersson og Jacob Holm.

Da Rene Rasmussen ti minutter før tid udlignede til 22-22, kom tilskuerne op af sæderne i den vestjyske håndboldby.

Men det var også sidste gang, Skjern havde færten af en overraskelse. Den østrigske fløjveteran Robert Weber var i Hans Lindbergs fravær en stærk afslutter for berlinerne, som derefter lavede seks mål på stribe.

Gidsel scorede syv gange på ni forsøg for Füchse Berlin, der altså har et komfortabelt forspring med til returkampen.

Bedre gik det for ottendedelsfinalernes anden danske deltager, Skanderborg Aarhus, der på udebane i Spanien slog Granollers med 34-32.

Danskerne har dog grund til at ærgre sig over de tætte cifre. Syv minutter før tid førte Skanderborg Aarhus nemlig med 32-24, men gik i stå i slutfasen og har dermed givet spanierne håb før returmødet i Danmark.

Begge returopgør spilles tirsdag i næste uge. De samlede vindere avancerer til kvartfinalerne.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.