Nedslået Gidsel: Spanien havde bare et modsvar på alt

Spaniens forsvar gjorde livet surt for det danske angreb i fredagens semifinale.

Artiklens øverste billede
Selv Mathias Gidsel, der har haft en storslået slutrunde som en af de bedste højre backs, løb ind i store problemer. Foto: Ritzau Scanpix

De prøvede og prøvede, men fredagens semifinale blev aldrig nogen succes for de danske håndboldherrer.

Mod et stærkt spansk forsvar kom danskerne til kort og tabte EM-kampen 25-29.

Selv Mathias Gidsel, der har haft en storslået slutrunde som en af de bedste højre backs, løb ind i store problemer.

- Det var en virkelig svær kamp. Især i anden halvleg haltede vi hele tiden efter. Man havde en følelse af, at lige meget, hvad man gjorde, havde Spanien et modsvar.

- Når vi så fandt en løsning, havde Vargas en løsning. Jeg sled også i det. Vi prøvede, prøvede og prøvede, men det var ikke alt, der lykkedes, siger han.

Med en redningsprocent på næsten 38 stod Gonzalo Pérez de Vargas en stor kamp, men danskerne gjorde det også svært for sig selv ved at ramme stolper, overligger og skyde forbi mål.

- De er enormt dygtige og snu. De står i en lidt irriterende højde, hvor hverken skud bagfra eller fintespillet er godt. De ødelagde alt det hurtige spil, vi har haft, fra første minut. Vi havde svært ved at komme i fart, få boldflow, og så lavede vi mange sjuskede fejl, som vi ellers ikke har gjort, siger Gidsel.

Fejlene kan ikke tilskrives nervøsitet, mener han.

- Selvfølgelig er der altid noget nervøsitet, når man spiller en semifinale, men jeg synes jo bare, at man skal give applaus til Spaniens forsvar og Vargas, siger han.

Set med danske briller så det ellers fornuftigt ud i første halvleg, hvor danskerne ad flere omgange var foran med fire mål.

Men langsomt spiste spanierne den danske føring, og efter pausen gik det helt galt for det danske mandskab.

- Jeg er mega skuffet og ked af, at det ikke bliver til mere end - forhåbentligt - en bronzemedalje, og at det ikke bliver til guld, siger GOG-spilleren.

Om mindre end to dage skal danskerne forsøge at rejse sig i bronzekampen mod taberen af den anden semifinale mellem Frankrig og Sverige.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.